Paven melder sig under fanerne mod madspild

På en konference for sine delegerede, understregede paven, at der skal sættes fokus på at mindske sult i verden.

Pave Francis understregede på en konference, at udryddelsen af sult er en forpligtigelse, der ikke må overses.

Han fortalte, at det er en ret for alle mennesker at have adgang til basale fødevarer, og at det er noget, der kan ske igennem et samarbejde alle lande imellem, skriver FAO..

Udrydelsen af sult skal komme igennem et internationalt fokus på at forbedre fødevaresikkerhed, fødevarepriser, god ernæring og reducering af madspild.

Og det var især madspildet, der lå paven på hjertet. Han mener, at der er grund til bekymring, og nævner at en rapport fra FAO, Food and Agriculture Organization of the United Nations, viser at en tredjedel af alle fødevarer, der er produceret på planeten, går tabt eller bliver spildt.

Derudover understrede han, at der skal der støttes op om at sikre fællesskabets håndtering af katastrofer forårsaget af naturen eller mennesket selv, der kan have indflydelse på folkets ret til fødevarer.

Konferencen blev afholdt af FAO i Vatikanet i sidste uge.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle