Fremover bliver det mindre økonomisk risikabelt for landmænd at udlægge landbrugsarealer til naturformål.
I stedet for den nuværende tidsmæssige begrænsning på 15 år for at genopdyrke arealer, der er anmeldt som udyrkede, til kommunen, får landmændene fremover en permanent genopdyrkningsret.
Det fremgår af et lovudkast, som Miljø- og Fødevareministeriet har haft i høring.
Lovforslaget skal styrke landmænds muligheder for at udlægge ny natur uden at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 - og derved give naturen bedre vilkår i landbrugslandet.
Forslaget er en del af aftalen om Naturpakken, som den tidligere Venstre-regering indgik med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
L&F positiv
I Landbrug & Fødevarer bakker man helt op om formålet, siger viceformand Lone Andersen.
»Det er rigtig godt, at man nu vil sikre landmænd en permanent genopdyrkningsret på anmeldte, udyrkede arealer. Det er noget, Landbrug & Fødevarer selv har været med til at spille ind med, da Naturpakken blev forhandlet i foråret,« siger Lone Andersen.
Hun tror, at med bestemmelsen om permanent genopdyrkningsret vil flere landmænd turde binde an med at udlægge arealer til natur i en periode.
»Den nuværende tidsgrænse på 15 år er noget af det, der afholder folk fra at udlægge naturarealer. Det kan være svært lige at huske, hvornår et areal falder for tidsgrænsen, så man skal genanmelde arealerne eller skal ud at pløje dem op, især hvis de har været handlet i perioden.«
Betænkeligheder
Landbrug & Fødevarer har dog en række kritikpunkter og forslag til justeringer af lovforslaget, som L&F netop har afgivet høringssvar til.
Bl.a. er den permanente genopdyrkningsret ikke mur- og nagelfast: Der vil fortsat være situationer, hvor landmænd ikke vil kunne genopdyrke deres arealer trods korrekt anmeldelse.
Det gælder f.eks. visse arealer i Natura 2000-områder, eller hvis der indvandrer en beskyttet orkidé, markfirben eller vandsalamander, eller andre beskyttede dyre- eller plantearter på arealet.
Her vil kommunerne i konkrete tilfælde fortsat kunne forbyde genopdyrkning.
Bør udløse erstatning
Landbrug & Fødevarer beklager i sit høringssvar, at det ikke har været muligt »at gøre op med disse forhold« på arealer, der er anmeldt med permanent genopdyrkningsret.
»Når man har købt og betalt et areal uden begrænsninger i råderetten bør det som minimum udløse erstatning, hvis arealet alligevel ikke må genopdyrkes,« mener Lone Andersen.
Klar kommunikation
Landbrug & Fødevarer ønsker samtidig bestemmelser om klar kommunikation til lodsejere, hvis der er ting, der vil kunne bremse for senere genopdyrkning, så landmænd kan vurdere risikoen før de evt. anmelder arealer med permanent genopdyrkningsret.
»Og så bør der være klare retninglinjer for, hvor stort en del af arealet, der bliver omfattet af forbuddet mod genopdyrkning, når en sjælden art indvandrer,« siger Lone Andersen.
Landbrug & Fødevarer ønsker desuden præciseret, at minivådområder og regnvandsbassiner kan anmeldes med permanent genopdyrkningsret.
Faktaboks
Udkast til Lovforslag om permanent genopdyrkning, »Forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder«, (driftsloven) har været i høring frem til i dag, 5. december.
Der er i øjeblikket anmeldt ca. 70.000 hektar udyrkede arealer.
Lovforslaget, der ventes fremsat i Folketinget i starten af 2017, skal efter planen træde i kraft 1. juli 2017.
Derefter overgår disse arealer automatisk til at blive omfattet af den permanente genopdyrkningsret.
Relaterede artikler
Kommentarer