Lavere jordskat og pesticidafgift vil gavne direkte på landmandens bundlinje, mener Sektion for større Jordbrug.
»Drop jordskatten og pesticidafgiften og gavn landbruget her og nu.«
Sådan lyder et nødråb fra Frederik Lüttichau, formand for Sektion for større Jordbrug i L&F.
Nødråbet kommer op til, at politikerne i næste uge fremlæger et finanslovforslag tirsdag i næste uge og med udgangspunkt i landbrugets konkrete krisesituation på grund af lave priser på svin og mælk.
»Det ser skidt ud for landbruget lige nu. Det er en rigtig alvorlig krise, vi er i, som vil få alvorlige følger,« siger han.
Fjerner politikerne jordskat og pesticidafgift vil det hjælpe landmændene her og nu, fordi det gavner direkte på bundlinjen. Samtidig står landbruget bedre i konkurrencen med udlandet.
»Der er ingen jordskat i Sverige, Storbritannien og Holland. Og i Tyskland betaler de under det halve af, hvad vi gør. De betaler heller ikke pesticidafgifter,« siger han.
Frederik Lüttichau anerkender, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har gang i mange ting, der gavner landbruget for tiden. Blandt andet VKO’s 16-punkt plan.
»Det er irriterende at vi skal komme og bede om mere. Men man skal huske, at den ruslandskrise, der har ramt os er jo også politisk bestemt, og at de bruger landbruget i en handelsboykot,« siger han.
På den lange bane kan landbruget til gengæld betale tilbage med job, eksport og vækst, der gavner samfundet, påpeger han.
Ejendomsskatten udgør i snit 325 kr. pr. hektar cirka 825 mio. kr. Pesticidafgiften udgør 6-700 mio kr. i alt.
