Så mange nationaliteter arbejder hos Danish Crown og Tulip

Danish Crown eksporterer fødevarer til rigtig mange af verdens lande, og blandt medarbejderne er koncernen også særdeles international.

En ny opgørelse viser, at der arbejder folk fra hele 77 forskellige lande i produktionen hos Danish Crown og Tulip, oplyser Danish Crown i et nyhedsbrev.

Den mangfoldige medarbejderstab har både sine fordele og udfordringer ifølge Andreas Friis, Vice President, Group HR i Danish Crown.

"Jeg ser det som et positivt tegn, at vi har så mange forskellige nationaliteter ansat. Samtidig lægger den store mangfoldighed et stort pres på organisationen og den enkelte for at sikre en god integration," siger Andreas Friis i nyhedsbrevet.

Stiig Markager afvist ved havbrugshøring i Folketinget 25. april · 07:50

Danskkurser kan hjælpe     

   
Ifølge Andreas Friis er en af de vigtigste forudsætninger for en god integration af de mange nationaliteter i Danish Crown, at medarbejderne lærer dansk, så de kan kommunikere gnidningsfrit med deres ledere og kolleger.

"En af udfordringer i forhold til god integration er at sikre, at vi er i stand til at udveksle de gode ideer og sikre, at sikkerheden er i top. Derfor er det vigtigt, at alle forstår dansk, eller lærer det relativt hurtigt. Det er blandt andet derfor, det er muligt at lære dansk gennem nogle af vores kurser," siger Andreas Friis.

Det europæiske kontinent er rigt repræsenteret, men der er også medarbejdere fra både Afrika, Asien, Nord- og Sydamerika og Oceanien i koncernen.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu