Når dansk landbrugs gæld er barberet af med ni mia. kr. i 2015, skyldes det ikke øget indtjening, vurderer Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef for Seges.
Landbrugets gæld faldt med ni mia. kr. fra 2014 til 2015, viser tal fra Danmarks Statistik. Men en nærmere analyse af tallene viser, at det desværre ikke er bedre indtjening, der sikrer lavere gæld. Det er konkurser og investerings-dødvande.
Sådan lyder vurderingen fra Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges.
”I forbindelse med en konkurs tager nogle kreditorer et tab, som medfører fjernelse af gæld fra landbruget. Det er typisk bankerne, der tager tabet. Det sker undertiden også ved tvunget salg, hvor banken tager et tab, for at den nye ejer kan komme ind på et mere holdbart gældsniveau,” påpeger Klaus Kaiser.
En anden tendens er, at landbrugene har undladt at investere i jord, bygninger, maskiner og inventar.
”Man har droslet ned for investeringsomfanget. Vi har for 7. år i træk negative nettoinvesteringer, dvs. nedslidning. Det medfører et mindre lånebehov, men sker det over en længere årrække skader det konkurrenceevnen,” siger Klaus Kaiser.
En anden forklaring er teknisk, vurderer Klaus Kaiser. Danmarks Statistik udvælger på baggrund af regnskabstal fra Seges en stikprøve, som repræsenterer alle landbrug. Stikprøven kan ændre sig fra år til år, og det kan give niveauskydninger i gælden. Denne gang betød det lidt lavere samlet gæld, vurderer Klaus Kaiser.
Hvor mange er så rent faktisk i stand til at afdrage på gælden? Klaus Kaiser påpeger, at mange står over for valget mellem at afdrage på gæld eller foretage nødvendige investeringer i deres landbrug.
Hans vurdering er, at hvis landmændene først investerer lige så mange penge, som bygninger, maskiner og inventar taber i værdi, vil det derefter være hver anden landmand, der har luft i økonomien i 2017 til også at afdrage på gælden.
”Hvis landmændene kører med et neutralt investeringsniveau i 2017 vil 50 procent af landmænd i 2017 kunne afdrage på gælden, men så vil det også være et meget skrabet niveau investeringsmæssigt, for reelt set har mange landmænd behov for at investere mere end værdiforringelsen, hvis de skal kunne følge med strukturudviklingen,” påpeger Klaus Kaiser.
Faktaboks
Danmarks Statistik om dansk landbrugs gæld i 2015
- Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2015 er opgjort til 343 mia. kr.
- Gælden er dermed faldet med ni mia. kr. eller 2,7 pct. i forhold til 2014.
- I forhold til 2014 faldt realkreditgælden med 2,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,3 pct.
- Jordbruget betalte i 2015 i gennemsnit 2,43 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,21 procentpoint lavere end i 2014. Renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen.
- Jordbrugets renteudgifter er for 2015 opgjort til 8,3 mia. kr. mod 9,3 mia. kr. i 2014, et fald på 10,4 pct.
- Renteudgifterne var på sit højeste nogensinde i 2008 med 16,8 mia. kr. Siden da er renteudgifterne halveret til 8,3 mia. kr. i 2015.
Kilde: Danmarks Statistik.
