Sløjfet milliongæld: Landbrugspakken skubbede på

Landbrugspakken, som blev vedtaget af V, K, LA og DF sidste år, er for de fleste lig med øget kvælstofkvote, men den var meget mere.

Bjarne Larsen, kreditdirektør ved Sydbank, forklarer, at Landbrugspakken rummede et element, som skubbede på for at få valgt løsningen, hvor de konverterer gæld om til ansvarlig lånekapital, for deres nødlidende landbrug med høj effektivitet.

Finanstilsynet ændrede i nedskrivningsregler, som betød, at det er mere fordelagtigt for banker at konvertere gæld til ansvarlig lånekapital for landbrug.

Ved andre erhvervskunder vil bankens lån til virksomheden fortsat i et år efter konverteringen skulle stå opført i bankens regnskab som et værdiforringet lån, et såkaldt OIV, i et år.

”Med landbrugspakken blev det lavet om helt specielt for landmænd, så der ikke er et års karensperiode for landbrug. Samtidig skal man tabsbogføre hele det konverterede lån til nul. Før havde man som bank nedskrevet på det, men ikke bogført det som tab,” forklarer Bjarne Larsen.

Effekten er dermed, at andelen af værdiforringede lån mindskes bankens regnskab, hvorimod tabene potentielt øges.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle