Sparekasse vil nedbringe landbrugsudlån efter stor nedskrivning

Den Jyske Sparekassen vil nedbringe udlån til landbruget, efter de har haft store nedskrivninger på grund af landbrugskrisen.

Den Jyske Sparekasse har i dag 21 procent af deres udlån til landbruget. Det tal skal ned til eksempelvis 15 procent.

Det siger Otto Feierskov, direktør for Den Jyske Sparekasse, til Jydske Vestkysten.

Fredag offentliggjorde banken, der har hovedsæde i Grindsted, et minusresultatet på 121 mio. kr. Det skyldes en nedskrivning på 414 mio. kr., mestendels i landbruget. Finanstilsynets skappere krav til værdiansættelse af landbrug får skylden; sammen med nedgangen i afregningspriserne.

Ordførende direktør i sparekassen, Claus E. Petersen, frygter yderligere tab i 2015.

"Vores store betænkelighed ved 2015 er, hvad vi tør love om landbruget. Alt kan ske, og derfor har vi nu sat et beløb svarende til 20,5 procent af landbrugsudlånet til side til eventuelle tab," siger Claus E. Petersen til Jydske Vestkysten.

Omvendt kan sparekassen se frem til plus på resultatet, hvis situationen vender for landbruget, påpeger han.

Sparekasse-ledelsen siger, at deres landmænd er dygtige, men at nogle af dem har købt, mens jordpriserne var på deres højeste og derfor er forgældede.

Emneord

finansiering

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle