Stor slagterikoncern bløder i Danmark

HKscan melder om endnu et år med underskud i deres danske forretning.

Den finske slagterikoncern HKscan må konstatere, at 2015 blev endnu et underskudsår i deres danske forretning.

HKscan har ellers lukket salgteriet i nordjyske Skovsgaard, der nu udelukkende er lager og pakning. Slagteriet er i stedet centraliseret i Vinderup mellem Holstebro og Skive.

HKscan omsatte i 2015 for 175,9 mio. euro i Danmark, svarende til 1166 mio. danske kr. Det er var en nedgang på 14 pct. i forhold til året før.

Eneste plus er, at underskuddet i år er mindre end forrige år. I 2015 var resultat før renter et minus på 9,3 mio. euro, svarende til 69 mio. kr.

Forrige år, i 2014, var underskuddet en anelse højere, 11,9 mio. euro, svarende til 89 mio. kr.

Det er frostvarerne, hvor der er en hård konkurrence, der skaber problemer for HKscan i Danmark.

"Marginalerne var tilfredsstillende i de ferske fjerkræprodukter, men udviklingen i de ferske var ikke i stand til at kompensere for faldet i frosne produkter," skriver HKscan i deres årsberetning.

Efterspørgslen efter økologisk fjerkræ steg hen mod slutningen af ​​2015, men var stadig på meget lave niveauer, skriver slagteriet videre.

For hele HKscan-koncernen meldes om en lille fremgang i resultatet, der lød på 9,6 mio. euro, svarende til 72 mio. danske kr. Det var trods et lille fald i omsætningen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle