Den tyske Nord-West-notering, der dikterer afregning på smågrise i Tyskland, fortsætter med at sætte rekorder.
Sidste uges prisstigning til 48 euro var årets højeste notering, og med en notering på nu 49 euro (cirka 364 kr.) skal man helt tilbage til 11. august 2014 for at finde en tilsvarende notering.
Danske Svineproducenter noterer sig om udviklingen:
»Smågrisemarkedet er fortsat positivt. Udbuddet er tilstrækkeligt, men ikke rigeligt. Den høje slagtesvinenotering motiverer de tyske slagtesvineproducenter til at fylde staldene. Især interessen i smågrise født i Tyskland er stor. Nogle omsættere beretter om billige tilbud fra Danmark, som kommer på det tyske marked. Indtil nu har det imidlertid ikke udgjort en stor risiko for de tyske smågrisenoteringer.«
Den danske notering for smågrise rykker sig ikke ud af stedet og er fortsat på 360 kr.
Kommentarer