1976, den tørreste sommer i hundrede år

Hvis nogen troede, at det efter tørken i 1975 kun kunne gå fremad, så tog de grundigt fejl.

Sommeren 1976 blev den tørreste, siden Meteorologisk Institut i 1874 begyndte sine registreringer. Juni, juli og august gav tilsammen 49 mm regn som landsgennemsnit. Rekorden står endnu i 2016.

I Ringkøbing amt med store sandjordsarealer faldt kun 31 mm. Både korn- og grovfoderhøst var endnu mindre end året før.

Tørken var ikke kun et dansk fænomen. I alle EF-landene var der ramte områder, og diskussionerne om afbødende foranstaltninger kom til at præge årets landbrugspolitik på alle niveauer.

Efter lange forhandlinger indgik landbrugsorganisationerne sidst i september en aftale med regeringen om en række foranstaltninger, dels om overlevelsesfinansiering, dels om forebyggende investeringer.

Læs mere om 1971 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk.

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle