1983, et politisk og vejrmæssigt tungt år

Ekstreme vejrforhold og et Folketing der bremsede en vigtig lovgivning, var nogle af de udfordringer som landbruget stod over for i 1983.

Det er formentlig få landmænd, som har sået og høstet deres jord i 1983, der har glemt det. Både meteorologer og landmænd betegnede det som ”usædvanligt, utroligt, ekstremt”. I de tre forårsmåneder faldt 280 mm nedbør (norm 110), i de tre sommermåneder til gengæld kun 55 mm (norm 200). Mange kunne først så de sidste marker omkring 1. juni. En del af dem skulle hellere have ladet være, for udbyttet dækkede ikke omkostningerne. Med et samlet høstresultat på 125 a.e. var høsten en bundskraber, næsten ligeså dårlig som 1976.

Landboorganisationerne anerkendte firkløverregeringens gode hensigter, men både regeringen og erhvervet måtte i foråret 1983 lide den skuffelse, at vigtig lovgivning til løsning af krisen blev bremset i Folketinget. Heldigvis voksede den politiske lydhørighed, efterhånden som de katastrofale høsttab stod klart, og ved det såkaldte Rio Bravo-forlig sidst i oktober mellem regeringen, de radikale og Fremskridtspartiet sikredes både rentesanering og hjælp til tørkeramte landmænd.

Læs mere om 1983 på vores jubilæumshjemmeside www.godhistorie.dk

LandbrugsAvisen fortæller her på vores hjemmeside løbende om de sidste 60 år i dansk landbrug - de år, vi har eksisteret på grund af - og for - dansk landbrug.

Læs mere om på vores jubilæums-hjemmeside www.godhistorie.dk og del meget gerne dine egne minder fra året - eller andre år - ved at indsende dem til godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller lægge dem på det sociale medie Instagram med hashtagget #taklandmand.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle