25 år med venner og gode historier

Steen Thalund har været koordinator på Landsskuet, siden idéen blev født - og før den tid var han fast mand på ungskuet

Kammeratskabet, siger Steen Thalund, når han skal hæfte ét bestemt ord på 25 års oplevelser med Landsskuet.

»Det er enestående at se, hvor godt folk har det med hinanden på Landsskuet,« begrunder han sin holdning.

Han var med, da nøglerne blev overdraget fra ungskuet til den modige flok, der gav sig i kast med Landsskuet. Og han har været koordinator lige siden det første år, hvor styrtregn på den allerførste åbningsdag gav dybe panderynker hos arrangørerne.

»Jeg elsker en torsdag morgen, når hestefolkene kommer med deres flotte dyr, der er gjort rene og pyntede, og de selv er fine og fulde af forventninger. Og aktiviteten i kvægstaldene, lige før dyrene skal udstilles,« siger Steen.

Selv havde han en lille finger med, da landsskuenaturen blev skabt få år efter Landsskuets start. Området er blevet enestående i dyrskue-sammenhæng og er - også uden for Landsskuets åbningstid - blevet »Spor i Landskabet«.

Morgenmalkning

Børn har altid været en vigtig del af Landsskuet, ikke mindst for Steen Thalund.

»Vi havde i starten en masse børn til at overnatte i telte. Nu overnatter nogle inde i en hal. »Vi har haft op til 400 børnehavebørn på lejr, siden det startede i 1996. Mange af dem er med om morgenen, når vi samler æg og ser køerne bliver malket,« fortæller Steen Thalund..

Der var selvfølgelig flere børn med, og siden har morgen- og aftenturen udviklet sig til en tradition for de overnattende børn og unge på Landsskuet.

Selvom der stadig er mange dyr på Landsskuet, er der sket meget på de 25 år.

»Nu skal vi sørge for, at der er underholdning for hele publikum, selvom de fleste ikke kommer fra landet,« siger han.

Venskaber på tværs

Landsskuets campingplads huser 800 enheder og vidner om, at mange bruger ferietid på skuet. En stor del er kommet med deres børn, siden de var små, og har udviklet venskaber på tværs af landet, »Når aftenen falder på, og der småsnakkes rundt om i staldene, mens folk siger godnat til dyrene, er der en helt særlig stemning, som jeg aldrig har oplevet andre steder,« siger han.

 

Faktaboks

Ansat i Viking

  • Steen Thalund har siden 1992 været ansvarlig for op til 90 medarbejdere og faciliteter på landsskuepladsen og i Hal Q. Koordinerer året rundt aktiviteterne på pladsen, udlejning af stalde og hal Q. Til dagligt avlsrådgiver i Viking Danmark.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle