»Hvor vil det være trist, hvis Ungskuet ikke fortsætter. Det er herligt at opleve stemningen, - en stemning helt for sig selv.«
Siddende mellem sine køer på dyrskuepladsen i Herning nægtede den mangeårige kvægudstiller Laurits Katborg for 25 år siden at tro på, at landbrugets årlige sommerfest for sig selv og tusindvis af gæster aldrig skulle gentages igen.
Men Ungskuets 100 års jubilæum siden det første jyske ungskue i Viborg i 1892 blev det sidste. Blot to dage efter, at Laurits Katborg og de andre udstillere var taget hjem med deres dyr, valgte Foreningen af jyske Landboforeninger at trække stikket. Den ville ikke længere tage ansvaret for et dyrskue, hvor både publikum og maskinudstillere blev væk.
»Alle vil gerne have en stor sommerudstilling, der er åben for de bedste dyr i landet. Er der alvor bag det ønske, må det også komme til kontant udtryk med en vis risikovillighed«, sagde formanden H.O.A. Kjeldsen i sin efterlysning af nye kræfter til at løfte udstillingen.
De var der heldigvis. Modige og kreative repræsentanter for kvægavlsforeninger og raceforeninger blandt både kvæg, heste og får tog udfordringen op.
I dag - 25 år senere - kan vi se, at dyreudstillerne ikke bare ønskede en stor sommerudstilling, men i den grad også formår at lave den selv.
Landsskuet er fortsat Nordeuropas største dyrskue, - vel at mærke i en moderne form, der i de seneste år har tiltrukket markant flere gæster end det sidste ungskue. Samtidig har maskinhandlerne i år måttet være tidligt ude for at sikre sig de bedste pladser på en udsolgt plads.
Og den helt særlige stemning er der stadig, når land og by hver sommer mødes i Herning.
