40 procent vårafgrøder giver bedste økonomiske sædskifte

Af Poul Henning Petersen, landskonsulent, Seges

Græsukrudtsarterne trives i sædskifter med meget vinter­sæd, fordi deres livscyklus sva­rer til vintersæd. Ved pløjefri dyrkning får græsserne end­nu en fordel, idet en langt stør­re andel af frø har mulighed for at spire, når ukrudtsfrøene kun flyttes rundt i det øverste jord­lag.

For at forebygge opforme­ring af græsukrudt vil en andel af vårsæd på 40 procent være et godt udgangspunkt, men hvor der praktiseres både tidlig så­ning og pløjefri dyrkning, kan det være nødvendigt med mere end 40 procent vårafgrøder. Omvendt kan andelen være min­dre, hvor pløjning indgår i jord­bearbejdningen, og dyrkningen i øvrigt er optimeret til at fore­bygge opformering af især græ­sukrudt. 

Når sædskiftet økonomisk optimeres, er det nødvendigt med en tidshorisont, som tager hensyn til at undgå opformering af især væselhale, agerrævehale, italiensk rajgræs og vindaks, da omkostninger til bekæmpelse og konsekvenser af herbicidre­sistens er betydelige.

Økonomi 

Især behovet for større indsats mod græsukrudt og den nye pe­sticidafgift har gjort ukrudtsbe­kæmpelsen i vintersædssædskif­ter noget dyrere end tidligere. I marker uden væsentlige proble­mer med græsukrudt er en løs­ning med eksempelvis 0,75 liter Boxer plus 0,05 liter DFF pr. ha om efteråret fulgt op med 0,5 li­ter Starane XL pr. ha om foråret tilstrækkelig.

Er der et højere ukrudtstryk af græsser, bliver en nødvendig løs­ning eksempelvis 1,5 liter Boxer plus 0,05 liter DFF om efteråret fulgt op med 0,5 liter Cossack OD tidligt og 0,3 liter Starane 180 pr. ha senere om foråret mod sent fremspirende burresnerre og snerlepileurt. Forskellen i om­kostninger til kemi er omkring 300 kr. pr. ha. 

En vigtig parameter for økonomien er udbytterelationen mellem afgrøderne. Her er det selvfølgelig vigtigt at anvende realistiske udbytteforventnin ger for sin ejendom.

Figur 1 viser dækningsbidraget for to sædskifter ved forskellige udbytterelationer mellem byg/havre og hvede. Når de ekstra omkostninger til bekæmpelse af græsukrudt, der som omtalt ovenfor må forventes i sædskifte 1, er taget med i forudsætningerne, vil det alsidige sædskifte være en fordel uanset udbytterelation.

Væselhale er på nogle ejendomme i løbet af få år blevet opformeret uhyggelig hurtigt. Væselhale er her og nu et meget dyrt bekendtskab, både når det gælder omkostningerne til bekæmpelse og udbyttetab som følge af mangelfuld bekæmpelse af væselhale.

En indsats mod væselhale i vinterhvede koster omkring 1.400 kr. pr. ha, og så er der alligevel ingen garanti for, at bekæmpelsen bliver tilstrækkelig til at undgå udbyttetab. Incitamentet til at forebygge problemer med væselhale gennem sædskifte bør være enormt stort, allerede når man observerer den første væselhale på sin ejendom.

I sædskifter med græsfrø er det afgørende at forebygge opformering af græsukrudt gennem en passende høj andel af vårafgrøder, det vil sige mindst 40 procent. Ved beregning af sædskifteøkonomien bør der indregnes en værdi af sanering af græsser i lighed med, at vi normalt indregner en forfrugtsværdi af gode forfrugter. Renseomkostningerne kan blive meget høje ved stort indhold af ukrudtsgræsser.

Værktøj til sædskifteberegning

Regnearket ‘Økonomi i afgrøder og sædskifter’ er tilgængeligt på LandbrugsInfo.dk. Regnearket giver mulighed for hurtigt at regne på forskellen mellem to sædskifter og herunder at se konsekvenser af at ændre på udgifterne til plantebeskyttelsesmidler.

I sædskifteregnearket er der mulighed for at angive hvilken jordbearbejdning, der praktiseres på bedriften. I udskriften præsen- teres både økonomiske nøgletal og en arbejdsprofil. En ikke uvæsentlig sidegevinst ved en øget andel af vårsæd er en mere jævn arbejdsfordeling i efteråret.

Langsigtet omkostning ved herbicidresistens

I tabel 1 er vist økonomien ved omlægning af et anstrengt vintersædssædskifte til et mere alsidigt sædskifte, hvor der indgår mere vårbyg. Tabellen viser forudsætninger og resultatet af de to scenarier i år et og år fem.

I sædskiftet med 20 procent vårsæd antages, at agerrævehale er et stigende problem, men som indtil videre kan løses med kemiske midler. Antag, at dette sædskiftet fortsætter uændret. Der er meget stor sandsynlighed for, at der efter fem år vil være udviklet herbicidresistens således, at brugen af græsukrudtsmidler med jordvirkning må intensiveres.

Det vil i år fem betyde meget høje omkostninger til ukrudtsbekæmpelse. Ved 40 procent vårsæd antages, at agerrævehale i udgangspunktet kan findes i mindre pletter, men endnu ikke er dominerende ukrudt. Sædskiftet bliver år et lagt om, så vårsæd udgør 40 procent.

Det vil med ret stor sikkerhed betyde, at udvikling af herbicidresistens kan undgås. Der er selvfølgelig en del usikkerhed forbundet med at vurdere udbyttetabet som følge af mangelfuld bekæmpelse af agerrævehale.

I landsforsøg med resistente bestande af agerrævehale har der været et merudbytte på seks hkg pr. ha ved at anvende Atlantis frem for Lexus som følge af mere effektiv bekæmpelse med Atlantis. Udbyttetabet kan let blive større end de 10 procent, der er regnet med.

Artiklen blev publiceret første gang i magasinet Mark, februar 2016.