49 mia. støttekr. på fem år: "Landbruget ikke bæredygtigt i nogen forstand"

En opgørelse udarbejdet af Miljø- og Fødevarestyrelsen viser, at landbruget får 49.016.200.000 kr. i statsstøtte over de næste fem år. Helt vildt, siger de Radikale. Nødvendigt, siger Venstre.

I 2016 henter landbruget 10,198 mia. kroner i statsstøtte - og over de næste fem år vil landbruget modtage i alt godt 49 mia. kroner i støtte, skriver Politiken.

Opgørelsen er udarbejdet på opfordring af den radikale fødevareordfører Andreas Steenberg. Han udtaler til Politiken, at det er helt vildt, at landbruget får så mange penge. Han siger, at det viser, at landbruget er et erhverv, som overhovedet ikke er bæredygtigt i nogen som helst forstand.

Landbrugsstøtten er dog vigtig for landbruget, mener både viceformand for Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt og Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen.

"I betragtning af, at alle lande i store dele af verden har store tilskud på området, er det også nødvendigt, at vi har det i Danmark, så derfor er det på et passende niveau.

Se rekorden fra Hardi: Verdens største liftsprøjteMark · Teknik 27. juni · 11:56

Hvis vi stadig vil have landbrug i Danmark, er vi nødt til at støtte af konkurrencemæssige hensyn. Og EU har i øvrigt taget fat på problemstillingen. I den nuværende landbrugsstøttereform er der aftalt og påbegyndt en vis aftrapning," siger Erling Bonnesen til Politiken.

Viceformand for Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, ser helst at statsstøtten bliver aftrappet, men ser det kun som en mulighed, hvis man gør det i EU og resten af verden samtidig.

I 2016 får landbruget 10,2 mia. kroner i statsstøtte. I 2017 bliver det til 9,5 mia., i 2018 får erhvervet 9,4 mia., i 2019 får det 10,3 mia., og i 2020 får landbruget 9,6 mia. kroner i støtte.
 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

I hvilken by lukkede slagteriet i 2014 for tredje gang på bare få år?

  • Horsens

  • Brørup

  • Århus

  • Vrå

Det var rigtigt

Det var forkert