8-årig henter halm hjem til sine heste

Julie på otte år er med i marken, da hun skal bruge halm til sine heste.

På Åbjerggård i Borup nær Køge høster Thomas Skovbæk i øjeblikket vårbyg. Med i marken har han sin otteårige datter Julie.

"Vi høster omkring 110 hektar, så det er en sej lille høstmedhjælper, jeg har," fortæller Thomas Skovbæk om sin datter Julie.

Julie går til dagligt i 2. klasse på Borup privatskole og drømmer om at blive dyrlæge, når hun bliver stor. 

"Julie synes, det er rigtig sjovt at være med til høsten. Hun er med til at køre halm hjem til sine to ponyer, og hun elsker at være med på tærskeren," oplyser Thomas Skovbæk.

Thomas Skovbæk driver omkring 110 hektar med vinterraps, vinterbyg, vårbyg og hvede.

"Vi kører med Massey Ferguson-traktor og Claas Lexion-mejetærsker. Tærskeren er blevet skiftet ud i år, da jeg selv fik lidt mere jord, og skulle høste 60 hektar ude i byen. Så i alt er der høstet 170 hektar i år med den nye Lexion, der er på billedet," fortæller Thomas Skovbæk.

Udover datteren får han også hjælp af sin morfar, som tidligere ejede gården. Og så har han en flink nabo, som kører korn for ham. Til gengæld giver Thomas Skovbæk også en hånd med høsten. 

"Jeg flyttede hjem på Åbjerggård i 2013. Det handler om at følge med i udviklingen på en moderat måde. 
Som min morfar siger, så er der sket meget på de 55 år, siden han overtog ejendommen, og han er rigtig glad for, jeg ville drive gården videre, så den kunne blive i familien," oplyser Thomas Skovbæk.

Høsten på Åbjerggård er gået rigtig godt. Udbytterne har ligget lidt over middel på alle afgrøder, så det eneste, Thomas Skovbæk er utilfreds med, er vejret, som vist har drillet alle landmænd i år.

Thomas Skovbæk deltager i Skyd høsten bedst. Her kan han både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle