Ofte tilknyttes rådgiveren først, når der skrives kontrakt på et byggeri i totalentreprise, men det er i mange tilfælde for sent, mener bygningsrådgiver.
De fleste landmænd der bygger nye stalde i totalentreprise benytter sig af bygherrerådgivning. Det vil sige en uvildig rådgiver fra et bygningskontor.
Men bygherrerådgivningen benyttes primært, når der udformes en kontrakt på byggeriet og under selve udførelsen af det.
"Det er i mange tilfælde for sent. Bygherrerådgivningen kan med fordel tilknyttes allerede, når byggeriet planlægges," mener chefkonsulent Bente Søgaard, Bygningskontoret NORD.
"Det er en rigtig god idé at have en uvildig rådgiver med i planlægningsfasen, hvor det, foruden valg af staldsystem, indretning og specielt korrekt dimensionering af stalden, også handler om at få sikret en ordentlig logistik og helhedsplanlægning, fornuftige transportveje og samlet set at tage hensyn til, hvordan bedriften kan og skal udvikles. De bedrifter, der udvider i dag, må forventes også at være toneangivende om feem-ti år, og så er det vigtigt at få vendt helhedsplanlægning og udviklingsmuligheder for bedriften med andre end en, der sidder der med hurtigt salg for øje," påpeger Bente Søgaard.
Forsinkelse
"Vi kan tilbyde specialiserede rådgivere inden for indretning og funktion af kvægstalde - som er deltagere i det landsdækkende samarbejde, DLBR-kvægstalde" siger Bente Søgaard.
Også i forhold til miljøansøgningen er det en fordel at have en uvildig bygherrerådgiver med fra planlægningsfasens begyndelse frem for først ved underskrivelsen af kontrakten. Skal der laves ændringer i projektet efter de tegninger, der lå til grund for ansøgningen, risikerer man nemt en ny ansøgningsrunde og dermed et-to års forsinkelse.
Fejldisponeringer
"Vores erfaring fra sager, hvor man er gået for hurtigt frem uden rådgivning, er for eksempel fejlplaceringer af gyllebeholdere, plansiloer, malkecentre og staldbygninger.
Inde i stalden kan fejldisponeringerne hidrøre fra gangarealer og sengebåse, der er lavet for små i forhold til anbefalingerne. Konsekvensen vil ofte være, at man skal være flere til at flytte dyrene, at de skal flyttes med grime og ofte op over foderbordet. I servicedelen ses der ofte at være for lidt plads i tank-, teknik- og personalefaciliteterne.
"En standardstald tilfredsstiller måske på kort sigt. Men skal der virkelig produceres effektivt og med færrest mulige omkostninger i det lange løb, så er standardløsningen stort set udelukket," mener Bente Søgaard.
