Højere toksinindhold i kolben end i resten af majsplanten.
Ud over at foderet skal tilpasses til majsens indhold af næringsstoffer er fusarium og fusariumtoksiner en risiko, som man må forhold sig til, hvis man vil fodre med hjemmeavlet majs.
Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion, peger på, at:
- kernemajs bruges til svin som er mere følsomme for fusariumtoksiner end kvæg,
- indholdet af toksiner i majsplanten er højst i kolben og dermed i kernerne,
- kernemajs har en længere vækstsæson end helsædsmajs, og fusarium har dermed længere tid til at udvikle sig.
Grænseværdier
I de sidste fire år er der målt indhold af fusariumtoksinerne DON og ZEA i majshelsæd og de seneste to år også i kernemajs. Undersøgelserne bekræfter en tendens til højst toksinindhold i kolbe- og kernemajs, uden at der dog er statistisk sikre forskelle.
I 32 majsprøver af helsædsmajs fra 2007 er der ikke fundet indhold af DON og ZEA over de vejledende grænseværdier for kvæg, men i en enkelt prøve af kolbemajs, som består af hele kolben med svøb, var grænseværdien for kvæg overskredet.
Cirka 15 procent af prøverne af kernemajs viste indhold af DON over grænseværdien for slagtesvin og 10 procent over grænseværdien for ZEA. Men grænseværdierne handler om indholdet i hele foderblandingen, og eftersom majs kun udgør en del af foderet til svin, kan der tolereres et højere toksinindhold i majsandelen end grænseværdien.
Eksempelvis anbefales højst 40 procent majs i foder til slagtesvin, mens de vejledende grænser for majs til søer og smågrise er henholdsvis 50 og 70 procent.
Der foreligger ikke sikre data som viser forskelle i majssorternes modtagelighed for fusarium. Der er ingen godkendte sprøjtemidler mod fusarium i majs, og forsøg med forskellige midler har vist, at midlerne har svag effekt over for sygdommen.
