Haderslev Kommune forlanger af Jørgen Schultz, at han skal rense tagvandet fra sine nye svinestalde, selvom vandet er renere end drænvand. Landbrug & Fødevarer går nu til domstolene med den principielle sag.
»Det kommer til at koste os omkring 300.000 kr. at etablere de bassiner. Det er jo skingrende skørt!«
Sådan lyder det fra svineproducent Jørgen Schultz, Avlscenter Eskegaard i Haderslev Kommune. Han fik i maj sin miljøgodkendelse af kommunen, så han kunne komme i gang med at bygge nye svinestalde. Men miljøgodkendelsen blev ledsaget af et miljøkrav, Jørgen Schultz finder absurd:
Miljøgodkendelsen er gjort betinget af en separat udledningstilladelse, som kræver, at han renser sit tagvand.
Det skal reducere tagvandets indhold af kvælstof og fosfor.
Samtidig er kommunens opskrift på, hvordan rensningen skal foregå, så dyr og teknisk kompliceret, at Jørgen Schultz tager sig til hovedet:
Han skal etablere to store forsinkelsesbassiner af nærmest svømmelands-dimensioner på hhv. 20 x 30 og 15 x 20 meter tæt op til staldene.
De skal forsynes med en solid plastic-membran i bunden, have permanent vandspejl på en meters dybde og være udstyret med permanent beplantning af pile- og sumpplanter.
Mekka for måger og rotter
I realiteten er der tale om en form for biologisk rensningsanlæg.
Det er at skyde overordentligt langt over målet, mener Jørgen Schultz. Han peger på, at udledningen af både kvælstof og fosfor er betydeligt mindre fra hans tagvand end fra dyrkede arealer. Eller fra en østjysk løvskov, for den sags skyld.
»Og så forlanger kommunen tilmed, at bassinerne skal ligge op og ned ad staldene. Jeg kan lige forestille mig, hvor mange måger og rotter, der vil nyde at bo derude - klods op ad mine stalde, som jeg har pligt til at holde salmonellafri. Jeg må ikke have skyggen af salmonella, hvis jeg skal sælge avlsdyr,« siger Jørgen Schultz.
Dyreste teknologi
Jørgen Schultz har beregnet, at det med rådgivning og andre omkostninger vil koste ham 300.000 kr. at etablere bassinerne på den måde, kommunen har foreskrevet.
Samtidig viser et regnestykke, han har fået en økonomirådgiver til at udføre, at bassinerne er noget nær den dyreste teknologi, Haderslev Kommune har kunnet pege på.
Facit på regnestykket er, at det vil stå ham i 4.500 kr. at fjerne ét kg N fra tagvandet. Til sammenligning ligger andre miljøteknologier til kvælstoffjernelse typisk på 14-16 kr. pr. kg N.
»Så er det, jeg siger: Det her, det gør vi simpelthen ikke. Det er bare for åndssvagt,« siger Jørgen Schultz.
Principsag for L&F
Den opfattelse deler Landbrug & Fødevarer, hvor primærbestyrelsen har besluttet at føre sagen som principsag.
I organisationen tvivler man på, at der overhovedet er lovhjemmel til det usædvanlige miljøkrav, ligesom kravet om at rense tagvandet savner proportionalitet, eftersom miljøgevinsten er yderst beskeden.
»Vi ser ingen som helst faglig begrundelse for de krav, Haderslev Kommune har stillet. Efter vores faglige vurdering er udledningen af både kvælstof og fosfor betydeligt mindre fra et tagdækket areal end fra dyrkede arealer,« siger landskonsulent Knud Erik Jensen, Plan & Miljø, Erhvervsjura, Videncentret for Landbrug.
Han frygter, at det hidtil ukendte miljøkrav vil brede sig som en steppebrand fra Haderslev Kommune til andre kommuner, hvis ikke det omstødes ved en domstol.
Landbrug & Fødevarer har i denne uge udtaget stævning mod Haderslev Kommune.
