Campylobacter er nemlig den mest hyppige årsag til fødevarebåren sygdom hos mennesker med 3.352 registrerede tilfælde i 2009. Hos mennesker giver en campylobacter-infektion typisk almen utilpashed, diarré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastninger og/eller feber, og i svære tilfælde kan der opstå senfølger.
Hos svin derimod giver campylobacterbakterien sjældent problemer, selvom den forekommer hyppigt.
Forskel på én eller to ugers fodring
I forsøget fik slagtesvin på 90 kg tildelt enten smalbladet blå lupin (var. Prima) (25 procent af foderet), cikorierødder (10 procent af foderet) eller standardfoder to gange dagligt i én eller to uger før slagtning.
Efter den forholdsvis korte periode på alternativt foder, og her især lupin, havde bakteriefloraen i tarmen forrykket sig, bl.a. med flere af de gavnlige bifidobakterier. Der var imidlertid en bemærkelsesværdig forskel på slagtesvin fodret med lupin i henholdsvis én eller to uger. For mens der var et tydeligt fald i campylobacterudskillelsen efter én uge, så var udskillelsen efter to uger omtrent lige så stor som inden forsøgets start.
Om dette skyldes, at bakterierne vænner sig til den nye fodertype, er endnu uvist. Det skal nye forsøg undersøge nærmere.
Slagtetidspunkt en vigtig faktor
Trods de flere lovende effekter af præbiotika i foderet indikerer resultaterne altså, at timing i forhold til slagtetidspunktet kan være vigtigt og derfor værd at undersøge nærmere. Især om den ønskede effekt evt. kan opnås på endnu kortere tid og med mindre end 25 procent lupin.
Dette er ønskeligt dels på grund af ekstraomkostningerne til specialfoderet, dels at der blev set nogen forringelse af tilvæksten, og endelig på grund af, at grænsen for alkaloider (naturligt forekommende plantestoffer, der kan have giftvirkning) muligvis overskrides.
Tidligere undersøgelser har konkluderet, at 15 procent lupin udgør en reel alternativ proteinkilde til svin uden produktions- eller kvalitetsmæssige ulemper.
Desuden bør man undersøge, om man ved den valgte fodringsstrategi samtidig kan opnå nogle af de andre positive effekter, som man kender fra cikorie- og lupinfodring af grise, eksempelvis reduceret skatol-niveau og dermed mindsket ornelugt. Endeligt vil det være interessant at se på, om fodringen har en effekt på andre forskellige sygdomsfremkaldende bakterier som f.eks. salmonella, der også udgør en risiko for fødevaresikkerheden.
Læs mere
