Pil dyrket som energiafgrøde er hastigt på vej ind i fjernvarmen. Fjerritslev Fjernvarme er et godt eksempel, og her ventes at blive brug for pil fra 2.000 hektar.
I de senere år er der i Danmark fremkommet nye sorter af "energipil", som udgør et attraktivt brændsel for fjernvarmeværker. Pil kan brændes i anlæg, der er bygget til brug for træflis, idet pilen har omtrent de samme egenskaber som flis.
Flere og flere landmænd ser mulighederne for at dyrke pil til energiformål, ligesom udstyr til plantning, høst og bearbejdning af afgrøderne samt til distribution af det nye brændsel er under hastig udvikling. Pil er særligt interessant i vådområder, som afvandes til følsomme søer og fjorde. Landmændene opnår hektarstøtte fra EU til denne nye produktion, der betragtes som "lav skov", og som oveni giver gode jagtmuligheder, ligesom den er velegnet til dyrkning på fugtige arealer.
Mindre udvaskning
Dyrkning af energipil har en minimal miljøbelastning, da der i mindre omfang bruges sprøjtemidler og samtidig sker der en reduktion af udledning af næringssalte med helt op til 70 procent i forhold til etårige afgrøder. Det er med til at skabe balance imellem miljø, klima, natur og landbrug.
Denne nye udvikling i landbruget var baggrunden for, at Blue Planet Innovation henvendte sig til Fjernvarmens Udviklingscenter kort efter centrets etablering i september 2009, idet fjernvarmens stigende interesse for CO2-neutral varmeproduktion er sammenfaldende med landbrugets ønsker om supplerende produktion til energiformål. Energiafgrøder som f.eks. pil er et eksempel. Et andet eksempel er udnyttelse af gylle i biogasanlæg, der dels kan producere energi til nærliggende fjernvarmeanlæg, dels forbedre gyllens gødningsværdi og samtidig reducere dens miljøpåvirkning fra de stadigt større husdyrbrug.
For at se nærmere på pilen som brændsel har forfatterne besøgt varmemester Kenny Lundtoft hos Fjerritslev Fjernvarme, som allerede har opnået gode erfaringer med fyring med pileflis.
Fjerritslev går foran
Fjerritslev har haft fjernvarme siden 1959. Som det var almindeligt dengang, var varmeproduktionen baseret på fueloliefyrede kedler. I 1984 blev centralen suppleret med en kulkedel med den målsætning at reducere produktionsprisen oven på energikrisens olieprisstigninger. Allerede seks år senere kom en flisfyret kedel på 6,3 MW til, og kulkedlen blev samtidig ombygget til drift med træpiller.
I 2004 blev den gamle kulkedel udskiftet med endnu en flisfkedel på 8 MW, så hovedparten af varmebehovet for de pt. 1.930 forbrugere kan dækkes med biomasse. Der bygges hvert år nye huse i byen, og ledningsnettet tilpasses løbende de lavere varmebehov i moderne byggeri.
Yderligere 250 forbrugere vil blive tilsluttet i den allernærmeste fremtid, og dækningen vil hermed ligge omkring 98 procent af alle mulige huse i området. Flere landsbyer, som ligger op til ca. 12 km fra Fjerritslev, forsynes også fra anlægget. Forbrugerne i disse byer er blevet tilbudt tilslutning og levering af varme til samme priser som i Fjerritslev by, hvis tilslutningsprocenten allerede fra starten overstiger 90 procent af alle.
Varmeprisen på ca. 12.000 Kr. pr. år for et parcelhus er blandt de laveste i Danmark. Samtidig bekræfter historien om Fjerritslev, at fjernvarmen gennem alle årene har dækket behovet for konkurrencedygtig varmeforsyning.
Pil blandes med træflis
Interessen for at indføre pil i Fjerritslev bygger på en forventning om, at efterspørgslen efter træflis vil være stigende, og at det vil medføre indførsel af flis fra udlandet, hvilket på længere sigt vil medføre højere priser. Derfor er lokalt dyrket pil, som er interessant for danske landmænd, et godt supplement, som samtidig fremmer lokal beskæftigelse og understøtter udviklingen i de tyndtbefolkede områder.
I de sidste tre år er der i Fjerritslev blevet brændt i alt 1.500 ton pileflis. Det er sket i et blandingsforhold 1:1 med træflis, og rent praktisk er det sket ved, at hver anden grab, der indfyres, er pileflis. Det har vist sig, at brændslet fordeler sig hensigtsmæssigt på risten, og at der opnås en god udbrænding.
50 pct. pil i fremtiden
Målet for Fjerritslev Fjernvarme på langt sigt er, at halvdelen af den indfyrede mængde flis skal være pileflis, og værkets forventning er, at lokale landmænd vil omlægge deres produktion, så dette bliver muligt. Samtidig ventes det, at logistikken i forbindelse med høst, flisning, mellemlagring og levering vil blive effektiviseret og indrettet på fjernvarmens behov. Heri ligger naturligvis en udfordring, som både landbruget og fjernvarmebranchen må deltage i, så alle led i forsyningskæden "fra mark til stue" bliver effektiv.
Beslutningen om at indføre pil som brændsel i Fjerritslev har været enkel, og skiftet har ikke medført væsentlige ændringer af driften, heller ikke fra myndighedernes side.
Dyrkning af pil er i dag en oplagt afgrøde for danske landmænd. Pil kan høstes første gang ca. to et halvt år efter tilplantning, hvorefter planterne skyder kraftigere op, og efterfølgende kan der høstes hvert andet år i en meget lang årrække. Pil høstes i vintermånederne og kan flises på marken samtidig med høsten. Kun i starten kræves en del pasning og lugning. En hektar gennemsnits-mark med pil giver en energimængde på ca. 10 ton á 18,5 GJ pr. hektar; det vil sige ca. 185 GJ. For at forsyne Fjerritslev Fjernvarmeværk med 50 procent pil forventer landmændene at skulle levere fra ca. 2.000 hektar pilemarker.
Fjerritslev Fjernvarmes initiativ peger mod fremtiden, og samtidig viser værkets historie, at alle hidtidige brændsler har været overgangsbrændsler. Den store udfordring er hele tiden at tilpasse produktionen til de aktuelle
