Til lykke, Kongernes Nordsjælland!

Det var med stor glæde, jeg læste Landbrugsavisen.dk 21. januar. Folketingets politikere står nærmest i kø for at komme de nordsjællandske lodsejere til undsætning.

På tværs af partierne er alle enige om, at ingen private lodsejere skal tvinges ind i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det er en velfortjent anerkendelse til de mange lodsejere, der har kæmpet deres sag mod det store embedsvælde, der stille og roligt bid for bid ønsker at gøre kål på den private ejendomsret. Som lodsejer i Nationalpark Mols Bjerge glæder jeg mig over nordsjællændernes foreløbige resultat. Vi molboere tager meget gerne æren for, at Sydfyn, Skagen og nu Nordsjælland har taget ved lære af vores ulige kamp mod det københavnske enevælde og den lokale kommunalbestyrelses forfejlede opfattelse af lokal opbakning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle