Genomisk selektion ventes at forøge den avlsmæssige fremgang kraftigt.
1. januar åbnede et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet, som bringer dansk avlsarbejde helt i front internationalt.
»Det er et imponerende set-up. Centret for genomisk selektion har samlet alle danske interessenter, og vi har enormt stærke internationale partnere,« siger centerleder Mogens Sandø Lund.
Genomisk selektion anvendes allerede med succes inden for kvægavlen og til dels også inden for svineavl, men med centret er kompetencen og ekspertisen samlet ét sted.
Store perspektiver
Mogens Sandø Lund ser rigtig store perspektiver inden for planteavlen - hvis det virker.
Han betegner genomisk selektion som maskinrummet i avlsarbejdet.
»Vi har fokus på værktøjerne i avlen, og måske fører det til andre måder at tænke avl på,« siger han.
Han forudser, at man om ti år vil kende den fulde genetiske sekvens af alle dyr, og det vil åbne store muligheder.
I forhold til gmo-teknikken, hvor man typisk overfører et enkelt gen, har man med genomisk selektion mulighed for at selektere for meget mere komplekse egenskaber.
De første i verden
DLF-Trifolium, der ifølge Stig Oddershede er de første i verden til at bruge genomisk selektion i græsforædlingen, ser også store perspektiver i genomisk selektion.
»Det åbner fantastisk gode muligheder for at kombinere flere egenskaber. I forsøgsmarkerne registrerer vi udbytter og mange andre egenskaber, og når vi sammenholder det med dna-profilen, kan vi gå målrettet efter de kombinationer, der giver de ønskede egenskaber. Så behøver vi ikke længere at krydse i blinde. Det bliver meget mere hurtigt og effektivt - og med færre forsøg,« forklarer Stig Oddershede.
Fremgang øges med 50-100 pct.
Sejet Planteforædling er ifølge direktør Birger Eriksen allerede dybt involveret i genomisk selektion i samarbejde med andre lande.
»Nu kan man finde de gener, man er interesseret i. Før ledte man på lykke og fromme, men nu er det systematiseret,« siger Birger Eriksen.
I kvægavlen vil avlsfremgangen blive øget med 50-100 procent med genomisk selektion, samtidig med at det bliver lettere at sikre en balanceret avlsfremgang, vurderer Gert Pedersen Aamand.
