Asbjørn Kaad fra Sydals har gode erfaringer det første år med strip till men har stadig meget at lære. Planteavleren fortæller om sine erfaringer på Plantekongres 2014.
»Vi har stadig meget at lære, men vi er godt tilfreds med systemet. Sådan siger Asbjørn Kaad fra Sydals efter et års erfaring med strip till.
Sammen med sin far, Jens Peter Kaad, driver han Tandsgård med 410 hektar plus en svineproduktion. Derudover har de maskinfællesskab med en naboejendom, der driver 250 hektar.
Status efter det første år med den ny dyrkningsteknik er, at forbruget af dieselolie i forbindelse med etablering af afgrøderne er reduceret til 20-22 liter pr. hektar, og timeforbruget er reduceret med cirka 400 timer. Hvor vidt udbyttet er faldet eller øget, vil Asbjørn Kaad ikke udtale sig om. Endnu har han nemlig kun høstet vårbyg og vårhestebønner, der er etableret efter strip till-metoden. Men med et udbytte på 51 hkg i hestebønner og 65 hkg i vårbyg er han godt tilfreds.
Meget at lære
»Da vi i efteråret 2012 besluttede at gå over til strip till, købte vi en fire meter bred Mzuri Pro-till. Vi har derfor kun sået vårbyg og hestebønner i foråret 2013 og raps, hvede og vinterbyg i efteråret, og det har vi lært meget af,« fortæller Asbjørn Kaad.
Som et eksempel nævner han etableringen af vinterrapsen. Her viste det sig nemlig, at en høj kornstub gav problemer med, at halmen slæbte ved såningen.
»Vi har skullet lære at bruge mejetærskeren på en helt anden måde, end vi har været vant til. Stubmanagement og et godt sædskifte er nemlig utrolig vigtigt, hvis man skal have succes med strip till,« forklarer Asbjørn Kaad.
Strigler før såning
For at jævne det snittede halm ud og provokere spildkorn og ukrudt til at spire, kører Asbjørn Kaad med en 7,5 meter bred Claydon-strigle umiddelbart efter høst. Det sker med 20-25 km i timen og kan samtidig lægge en dæmper på snegle.
Snegle har dog ikke været et problem i efteråret. Men sammen med græsukrudt er det noget af det, Asbjørn er meget opmærksom på efter overgangen til det nye dyrkningssystem.
På Plantekongres 2014 fortæller Asbjørn Kaad om overgangen til det nye dyrkningssystem, som blandt andet har betydet, at de er gået fra 820 til 550 hestekræfter til at drive bedriftens 660 hektar, og at han til næste år skal dyrke 65 hektar med vårhestebønner.
