Pensionsselskab køber endnu en gård

23-årig landmand fra Grenå skal forpagte gård med næsten 400 køer.

AP Pension har fået underskrift på en ny stor landbrugshandel.

Denne gang drejer det sig om en 23-årig landmand fra Grenå, der sammen med AP Pension køber kvægejendommen Nygård.

Handlen, der faldt endeligt på plads i onsdags, er AP Pensions anden, siden de besluttede at skyde pensionsmidler i landbruget.

»Den unge mand har trods sine unge alder kunnet fremvise flotte resultater fra både sin tid på skole og som driftsleder. Han stammer fra en kvæggård i nærheden og har et godt bagland,« fortæller Povl Fritzner, der er formand for det K/S-selskab, der står for de praktiske investeringer af AP Pensions 600 mio. kr.

Gode samtaler

»Vi har haft nogle samtaler med ham og han var ærlig og åben og kunne se, at der var noget at tage fat på. Han har modet og kræfterne og kunne fortælle, hvordan han ville få den størst mulige effektivitet og produktivitet i gården.«

Der er 375 køer på Nygård, men antallet kan forøges til 430. Jordtilliggendet er 208 hektar, heraf er 190 i omdrift.

Vilkårene for Grenå-landmanden er de samme som for 27-årige Jesper Toftager fra Jystrup på Midtsjælland, der lige efter nytår blev den første til at blive forpagter på en AP Pension-ejet bedrift.

Mens AP Pension ejer selve jord og bygninger, så har den 23-årige fået banken til at stå bag den del af finansiering af besætning og maskiner, som hans egen opsparing ikke kunne klare.

Købsoption

Landmanden har en købsoption på bedriften efter ti år, og både rente og afskrivninger er kendt i hele perioden.

Som led i aftalen skal landmanden betale en gennemsnitlig rente af det investerede beløb på 5,5 procent til AP Pension.

Læs også: Hør om AP-finansiering på KvægKongres 2014
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle