Ægtefællen kan få slemme overraskelser, når køber overtager skattegæld ved succession.
Denne uge bragte vi på Landbrugsavisen.dk en advarsel fra Niels Boldsen, seniorkonsulent ved Centrovice, om at benytte succession for enhver pris.
Landbrugsadvokat Henrik Skaarup – som også selv er landmand – har en ekstra advarsel. Succession kan ikke blot skabe problemer for køber, men også købers ægtefælle. Han har set mange eksempler på, at ægtefællen har fået en slem overraskelse, eksempelvis ved skilsmisse, konkurs eller salg med tab.
Succession fungerer ved, at landmand – typisk en far – sælger gården videre sammen med skattebyrden på eventuel avance ved salg af jord, bygninger og andet. Køberen – typisk en søn, eller måske en driftleder – overtager skattegælden, men får til gengæld et nedslag i købsprisen. Det nedsætter behovet for likviditet til køb af gården her og nu.
”Man er optaget af de positive aspekter: At det forbedrer likviditeten, og at sælger kommer fra gården med bedre vilkår, men man tænker ikke på den skattejoker, der kan opstå på et senere tidspunkt, og at det også kan vedrøre købers ægtefælle,” siger Henrik Skaarup.
Han siger, at succession godt kan være en fin løsning.
”Det eneste, et ægtepar eller kommende ægtepar ikke må, er at forholde sig passive til det. De skal have en holdning til det,” siger advokaten, som har et landbrug med 470 hektar ved Brønderslev og tidligere har haft kødkvæg.
Konkurs, frasalg eller død
Der er flere tilfælde, hvor ægtefællen kan få sig en slem overraskelse.
Det ene eksempel er, hvis køberen – som har overtaget tidligere generationers skattegæld – går konkurs, sælger gården med tab eller dør. Så kan der være en gæld.
Hvis ægtefællen ikke har skrevet under på at hæfte for landmandens gæld, kan bank og realkreditforening ikke komme efter hendes formue. Men skattevæsenet kan.
”Med den nuværende lovgivning, så kan skattevæsenet, når de har forsøgt at inddrive skattegælden, så se på, om ægtefællen har aktiver, som skattevæsenet kan sætte sig på. Det kommer bag på nogen i den situation,” siger Henrik Skaarup.
Skilsmisse?
En løsning kan være at blive skilt. Det skal ske inden konkurs eller frasalg. Men det kræver også, at man flytter fra hinanden, siger advokaten.
”Det skal ikke bare være på papiret eller proforma. Det skal fremgå som noget, der reelt er en skilsmisse.”
Det er det skilte par, der har bevisbyrden for, at det reelt er en skilsmisse. Om man må fortsat må være kærester, er dog svært at sige, siger han.
Give arveafkald?
Ægtefællens forældre bør også gøre sig overvejelser. Hvis de har en arv, kan det være en ide at bede deres barn give arveafkald, hvis hun risikerer at havne med ægtefællens skattegæld. Så kan pengene gå direkte videre til børnebørnene i stedet.
Ægtefælle kan få overraskelse ved skilsmisse
En anden situation, som Henrik Skaarup har oplevet, er, at landmand og ægtefælle havner i en bitter skilsmisse.
I så fald kan ægtefællen risikere, at hun – uden at være forberedt på det – må aflevere en del af sin formue til landmanden.
Ved bodeling opgør man aktiver og passiver for hver part – og udligner efterfølgende. Her kan skattegæld ved succesion gøres op som et passiv – og det kan være stort. Ægtefællen vil ofte ikke være opmærksom på dette, siger advokaten.
”Hvis ægtefællen har penge ved siden, kan hun risikere at skulle aflevere halvdelen til ham,” siger Henrik Skaarup.
