Man skal kende omfanget for at måle udviklingen, mener BL-advokat hans Sønderby.
Det giver ikke mening at tale om en udvikling af hvordan det går med nitrat i dansk grundvand, hvis man ikke kender omfanget af nitrat i dansk grundvand. Det fastslår BL-advokat Hans Sønderby efter at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) forklarede sig om nitrat i grundvand i et samråd i sidste uge
Spørgsmålet er bl.a. om Miljøstyrelsen har skævvredet data om grundvand ved at fjerne 261 dybe målesteder. Det mener ministeren ikke, det gør.
”Det har ikke betydning i forhold til at beskrive udviklingen af den forurening med nitrat, som kan forårsages af landbruget, og som overvågningsforpligtelsen efter nitratdirektivet netop går på,” lød ministerens forklaring.
Han erkendte samtidig, at mår man tager målesteder ud og sætter nye ind, skal man være forsigtig med, hvad man sammenligner.
BL-advokat Hans Sønderby kritiserer, at de 261 dybe målesteder, hvor der findes meget lidt nitrat, er taget ud, fordi det så ser ud som om, at grundvandet er ringere end det så ud før. Han mener at direktivet tolkes forkert.
Ifølge direktivets artikel 5, stk 6 skal omfanget af forurening i grundvandet kunne konstateres. Det forudsætter kortlægning.
”Hvis man ikke har kortlagt forureningen, kan man ikke konstatere dens omfang, og når man ikke kender omfanget, kan man heller ikke konstatere udviklingen,” siger han.
Esben Lunde Larsen er uenig med BL-advokaten, men har lovet en uvildig gennemgang af Miljøstyrelsens indberetninger til EU-Kommissionen, som han har fuld tiltro til. Han erkender dog, at de kan være svære at gennemskue.
Han konkluderede i øvrigt på samrådet, at der de seneste 20-30 år har være svagt faldende nitratindhold i grundvandet og at andelen af prøver med nitratindhold over 50 mg (grænseværdien, red.) er faldet siden 1996-98.
Klik og læs
Klik nedenfor og læs alle spørgsmål og svar fra samrådet om grundvand
