Afdrag stiger til 10 mia. kr.: Landmænd presses på likviditet

Afdragsfrielån er ved at udløbe og der skal afdrages over 10 mia. kr. i 2019.

Mange landmænd optog afdragsfrie lån fra 2007 til 2009 op til finanskrisen. Det er nu er ved at være 10 år siden, og afdragsfriheden er derfor på vej til at udløbe. Det kan blive en likviditetsmæssig udfordring for mange landmænd.

»Ifølge en analyse vil de ordinære afdrag i perioden fra 2015-2019 stige fra 5,1 mia. kr. i 2015 til 10,7 mia. kr. i 2019 under forudsætning af uændret rente”, fortæller driftsøkonom Simon Sepstrup Sørensen, Patriotisk Selskab. Han anbefaler, at man skynder sig at få gjort noget ved det, hvis man mangler en plan for, hvordan man skal afdrage – særligt hvis man også er presset på indtjeningen.

»Første skridt på vej mod en god aftale med banken er at være i god tid – og ikke mindst selv at tage initiativ til at finde en løsning, før banken gør det«, fortæller Simon Sepstrup Sørensen.

»Det kan tage lang tid for bank og landmand i samspil at nå frem til en optimal løsning. Jo flere lån og jo flere ejendomme, des vigtigere er det desuden at kigge på finansieringen i et større perspektiv”.

Derudover bør man som virksomhedsejer have et godt indblik i sin virksomheds økonomi:

Sidst men ikke mindst bør man ifølge Simon Sepstrup Sørensen lægge en konkret strategi og plan for, hvordan man vil arbejde målrettet med at styrke sin virksomhed:

»Strategien skal være realistisk, men samtidig vise, at man fremover vil være i stand til at afdrage på sin gæld. En god handleplan er så specifik, at hverken en selv eller andre involverede er i tvivl om, hvad der skal ske”.

Ny afdragsfri periode

»For mange landmænd vil det være vanskeligt at servicere de ordinære afdrag efter udløb af den afdragsfrie periode. Derfor er det mest optimalt, hvis det er muligt at omlægge til et nyt lån med løbetidsforlængelse og ny afdragsfri periode. Afhængig af gældsprocenten og aktivernes sammensætning skal der dog påregnes afdrag på en del af gælden. Men mange realkreditinstitutter er pragmatiske og interesserede i, at der findes en holdbar løsning for begge parter«, siger Simon Sepstrup Sørensen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle