Debat af Thomas Danielsen, V, medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Det er svært at forestille sig, at daværende miljøminister Ida Auken var ved sine fulde fem, da hun i 2012 underskrev den såkaldte Gøteborg-protokol, som fastsætter, hvor meget EU-medlemslandene skal reducere deres ammoniakudledning frem til 2020. Hun fik bebyrdet Danmark med et reduktionskrav på 24 pct. Det er fire gange så højt som EU-gennemsnittet og fra et af de højeste udgangspunkter.
Det var i hvert fald hverken økonomiske eller erhvervsmæssige perspektiver, den tidligere regering tog med i overvejelserne, da den forhandlede Danmarks reduktionskrav. Det kan være svært at forstå, hvad regeringen overhovedet tog med i overvejelserne. For var det miljøet, burde den have presset mere på for en international indsats. Faktum er, at to tredjedele af den kvælstofbårne luftforurening i Danmark stammer fra udlandet.
Den tidligere regering valgte at lade urimelige krav betyde, at produktionen flytter til lande, hvor der produceres mindre miljøeffektivt. Danmark er længere fremme end de andre EU-lande, når det kommer til håndteringen af ammoniak. Derfor er det svært at forstå, at vi belastes meget hårdere.
Hvad kan vores Venstre-regering så gøre ved den tidligere regerings dumheder nu? Det triste svar er: Ingenting. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen forsøgte ellers at tage kampen op i Bruxelles. Men selv om der er politisk vilje, er det ikke muligt at rette op på den tidligere regerings fejl denne gang. Den tidligere regering burde have sikret Danmark lige konkurrencevilkår. I stedet forpligtede den os med fire gange så store byrder som EU-gennemsnittet. Det vil betyde, at dele af dansk landbrug må gå nedenom og hjem. Jeg mener, at den tidligere regerings ulykker kalder på civil ulydighed - med Danmarks accept.
