Analyse: Mange kommuner er uforberedte over for oversvømmelser

Alle landets kommuner har efterhånden overblik over risikoen for oversvømmelser - men nogle planer er mangelfulde, og de fleste kommuner aner ikke, hvad de skal gøre ved det.

Selvom oversvømmelser, skybrud og stigende vandstand har været stærkt omtalt de sidste par år, så er det få kommuner, der har omsat snak til handling. Det skriver Ingeniøren.dk.

I 2012 aftalte kommunerne med den daværende regering, at der skulle udarbejdes klimatilpasningsplaner, som kortlægger risikoen for oversvømmelser, samt "skabe overblik og prioritere indsatsen".

På trods af den ordlyd mangler der konkrete forslag til handling i halvdelen af planerne - og endnu færre har tænkt over, hvor pengene skal komme fra.

De planer, som havde mangler, blev krævet udbedret inden udgangen af 2017. Derfor ved Miljøstyrelsen ikke, hvor langt processen er kommet.

"Vi har fået planerne til gennemsyn efterhånden, som de blev klar. De steder, hvor der manglede noget, har vi bedt kommunerne om at supplere, og de har tilkendegivet, at de ville gøre det. Men fordi de har indtil udgangen af 2017 til at klare opgaven, har vi endnu ikke set på, om de har gjort det," siger kontorchef Katrine Rafn fra Miljøstyrelsen til Ingeniøren.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle