Anders lejer og leaser: På vej mod en ejerløn på én million kroner

Anders Bruun Nielsen har lejet en kostald af en nordjysk møbelhandler, som købte et falleret kvægbrug for jordens skyld. Dermed kan Anders kalde sig mælkeproducent med få millioner i gæld.

Den slidte, men funktionelle kostald er lejet af investor og møbelhandler Erling Christensen. De to traktorer og fodervognen er leaset, og ensilagen er købt hos kollegaer med foderoverskud.

Reelt set er der ikke noget på Damsiggaard ved Sindal, som 40-årige Anders Bruun Nielsen ejer. Han er en af de ganske få, danske mælkeproducenter, som baserer sin forretningsmodel på en moderne form for delelandbrug også kaldet sharefarming.

Til gengæld eller netop derfor har han en meget begrænset gæld, produktionen taget i betragtning.

Selv med 220 produktive jerseykøer er de finansielle hæftelser begrænset til et banklån på et par millioner og en kassekredit på én million.

»For mig at se er sharefarming fuldstændig overset som etableringsmetode i dansk landbrug. Hvis mælkeprisen holder, kan jeg hive en ejerløn hjem på én million kroner i år. Det ville være svært som nyetableret selvejer på en bedrift med høj belåning at gøre det samme«, vurderer han.

Op ad rillen

Anders Bruun Nielsen startede som mælkeproducent i maj, men det er snart 20 år siden, at han første gang regnede på at købe en kvægejendom. Siden har han arbejdet ved landbruget, drevet maskinstation og været kvægrådgiver hos LandboNord.

Indtil for halvandet år siden sad han med egne ord fast i ’rillen’, at man kun bliver rigtig landmand, hvis man køber noget.

»Vi stod faktisk med finansieringen på plads til at købe et kvægbrug til 44 millioner kroner. I sidste øjeblik takkede vi dog nej. Det var lidt for mange penge og alt for meget usikkerhed«, lyder ræsonnementet i dag.

Da en kammerat foreslog ham at forpagte, parkerede han fordommene og gik i gang med regnearket.

»Jeg har det sådan, at det skal kunne give en ejerløn på én million kroner at være mælkeproducent. Og det kan det med dette setup, hvor vi lejer og leaser«, gengiver han regnearkets konklusion.

Skarp på kontrakterne

Foruden at hente en fornuftig ejerløn er målet, at kassekreditten skal være bragt i nul efter to år og banklånet færdigafdraget efter fem år.

Ganske utraditionelt sælger Anders alle sine kalve som spæde og køber kun de kælvekvier retur, som han skal bruge. Faste priser på køb og salg minimerer usikkerheden for både Anders og opdrætteren.

»De fleste vil tænke, at der må være meget usikkerhed forbundet med at basere sin virksomhed på leje-aftaler. Men man kan skrive sig ud af meget usikkerhed«, er hans foreløbige erfaring.

Med faste aftaler og overførsler er det faktisk lettere at styre budgettet, hvor den eneste reelle usikkerhed er mælkeprisens udvikling.

»Vi har lavet et skarpt setup, hvor vi kan få dækket vores omkostninger ved en mælkepris på 2,08 kroner pr. kg EKM. Alt derover er ejerløn og eventuelt konsolidering«, fortæller Anders.

Ikke alt er sort

De fleste landmænd vil takke pænt nej til at lægge økonomien frem for kollegaerne i en artikel som denne. Men åbenhed om økonomien er nødvendig for at fastholde omverdenens tro på erhvervet, mener Anders Bruun Nielsen.

»Jeg ved godt, at det er provokerende at sige, at vi kan tjene én million kroner på køerne. Men hvis vi ikke står ved, at det faktisk går ganske godt økonomisk for en betydelig del af danske landmænd, bliver det svært at opnå indflydelse og navnlig finansiering i fremtiden«, lyder hans afsluttende replik.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle