Anerkendt kødkvægavler er gået bort

Mangeårig Limousineavler Bent Laursen er sovet ind.

En af legenderne indenfor arbejdet med dansk limousinekvæg er ikke længere.

82-årige Bent Laursen, Arden, døde lørdag morgen efter længere tids sygdom, oplyser Søren Grunnet, formand for Dansk Limousine Forening.

Søren Grunnet fremhæver blandt andet Bent Laursen for sit arbejde for limousineracen, hvor han blandt var opdrætteren af den meget benyttede insemineringstyr Klarlund Osvald.

Mange, både danske og udenlandske limousineavlere, har gennem tiden købt avlsdyr hos Bent, og navnet »Klarlund« findes i dag i rigtigt mange stamtavler.

Bent har i mange år udstillet på dyrskuerne, og et af højdepunkterne i Bents liv var, da han i 2000 udstillede en ko med 28 stykker afkom (døtre eller børnebørn) på dyrskuet i Hobro.

»Bent var meget vellidt rundt vores medlemmer og var altid klar med en lun bemærkning,« fortæller Søren Grunnet.

Bent Laursen efterlader sig hustruen Lissy, børnene Charlotte, Per, Steen og Finn.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle