Annonce fra Coop trækkes tilbage

Efter at have fået mere omtale end forventet dropper Coop annonce for Øktober.

En annonce fra Coop skulle have kørt i medierne i denne uge, men bliver nu droppet. Annoncen skulle køre som led i Øktober-fremstødet, der er en kampagne i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

»Vi havde planlagt annoncering af Øktober-kampagnen igen i denne uge, men har valgt at spare den væk, da kampagnen allerede har fået langt mere eksponering end forventet,« fortæller Jens Juul Nielsen, pressechef for Coop.

Kampagnen kører i hele oktober måned, men det er i særdeleshed fotos i Coops medlemsblad Samvirke, der de seneste par uger har fået kritik af både Landbrug & Fødevarer og internt i Coop for at skabe splittelse og forhåne det konventionelle landbrug.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle