Arla afviser kras kritik fra producentformand

Jan Toft Nørgaard, næstformand for Arla Foods, afviser kritik fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

"NEJ NEJ - Arla mangler ikke mælk"

Sådan skrev Kjartan Poulsen, formand for Danske Mælkeproducenter, i sit nyhedsbrev, som reaktion på, at Arla på deres pressemøde onsdag fortalte, at mejerikoncernen mangler mælk.

Men jo, vi mangler mælk, lyder svaret nu fra Jan Toft Nørgaard, næstformand for Arla Foods. Mejeriet er nødsaget til at sige nej til kontrakter, der er "på den helt store klinge indtjeningsmæssigt," siger han.

"Arla Foods kunne have tjent flere penge til andelshaverne pr. liter mælk, hvis vi havde haft mere mælk til vores varemærker," siger Jan Toft Nørgaard til Landbrugsavisen.dk.

I sit nyhedsbrev skrev Kjartan Poulsen, at han følte sig provokeret af udtalelsen om, at Arla savner mælk. Arla mangler at bevise, at mejeriet vil prioritere at afregne en omkostningsdækkende pris, siger han.

"I stedet for at optræde som hyle-moster burde vores mejeridirektør eller i det mindste mejeri-formanden vise karakter og glæde sig over, at afregningsprisen endelig er kommet op på et niveau, hvor mælkeproduktion er rentabel på kort sigt, selv om der stadig ikke er overskud til at afdrage hullerne fra tre lavpriskriser, og selv om der stadig ikke er mulighed for at spare op til næste krise. Glæde sig over at de ringeste kontrakter ikke kan opfyldes, og at prisen er på vej op," skrev Kjartan Poulsen.

"Mælkeproducenter er faktisk også mennesker. De er erhvervsdrivende, der ikke skal behandles som slaver af deres mejeri, tvunget til at arbejde fra morgen til aften for overhovedet at overleve," skrev han videre.

Ifølge Jan Toft Nørgaard er Arla nødsaget til at sige nej til lukrative aftaler, fordi mejeriet mangler mælk. Enhver ny liter mælk skal ind i en forædlet vare, som skal sendes ud i verden til en høj pris. Den skal ikke ind i pulvertårnet til bulk, er strategien.

"Det er vi lykkedes eminent med," siger Jan Toft Nørgaard.

"I dag sælger vi 15-16 procent af vores mælk til commodoties-markedet, og så kan vi ikke komme længere ned, for vi skal have fleksibilitet i forhold til sæsonudsving og weekendmælk," siger næstformanden.

"Derfor står vi nu i en situation, hvor vi siger nej til kontrakter, der er særdeles givtige," siger han.

Landbrugsavisen.dk fanger næstformanden fra Kvægkongressen i Herning. Her er mælkeproducenternes fokus på at mindske omkostningerne pr. kg mælk. Akkurat samme prioritet har landmandens mejeri, forklarer næstformanden.

"Når vi får en ny liter mælk ind, så fortynder vi omkostningerne," siger han.

Han afviser desuden, at ekstra mælk til Arla gør, at mælkemarkedet undergraves på grund af større udbud.

”Fordi Arla Foods havde solgt 200-300 mio. kg ekstra og afsat til en høj pris, så er det ikke det, der rykker verdensmarkedet," siger næstformanden.

Han forklarer, at det er vanskeligt for Arla Foods at droppe nogle af de mellemgode markeder for at putte mælken ind i nye markeder med den bedste indtjening pt.

"Vi kan ikke sige springe ud af et marked og så bare regne med eventuelt at komme tilbage senere," siger han.

I Storbritannien er Arla Foods i gang med at skille sig af med kontraktlandmænd.

"I Storbritannien har vi en mælkebalance, der går op og kontraktmælk er meget dyr, når der er mangel på mælk. Samtidig giver det ikke en forsyningssikkerhed. Kontraktmælk mere flygtig. Derfor arbejder på at optimere værdien på arlamælken fra andelshaverne, mens vi bruger det andet i nødsituationer," siger Jan Toft Nørgaard.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle