Arla filer på reglerne og vil udbetale 920 mio. kr. til andelshaverne

Arla-koncerne vil fravige egne regler og vil i gennemsnit udbetale 1 eurocent pr. kilo mælk i efterbetaling for 2016

Et pænt nettovoverskud på bundlinjen betyder, at koncernens bestyrelse nu har fremsat et forslag om at udbetale 124 mio. euro, svarende til 920 mio. kr. til andelshaverne i efterbetaling for 2016.

Det betyder, at selskabet afviger dets egne interne regler for konsolidering for at udbetale mere til ejerne. Andelshaverne kan dermed se frem til en gennemsnitlig efterbetaling på 1 eurocent pr. kilo mælk, hvis beslutningen støttes af Arlas repræsentantskab d. 1.-2. marts i Halmstad i Sverige.

"Bestyrelsen fremsætter dette forslag for repræsentantskabet efter et særdeles hårdt år, og hvis det vedtages, kommer Arla til at udbetale en højere efterbetaling, end politikken foreskriver," siger formand Åke Hantoft i en pressemeddelelse til præsentationen af årsregnskabet onsdag morgen.

Samlet set giver årsresultatet på 356 mio. euro, svarende til 2,6 mia. kr., mulighed for at disponere 227 mio. euro.

Bestyrelsen har fremsat, at de 124 mio. euro udbetales direkte til Arlas ejere, og at de resterende 103 mio. euro konsolideres, dels som egenkapital og dels til fremtidige investeringer.

Havde Arla-koncernen fulgt konsolideringspolitikken, ville der være udbetalt 48 mio. euro og konsolideret i alt 179 mio. euro.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle