Arla åbner webbutik

Onlinebutikken Arlaunika.dk er Arlas første bud på online-salg direkte til forbrugerne.

I forvejen har Arlas specialoste, under Unika-varemærket, butikkerne i Klostergade i Aarhus og i Torvehallerne i København.

Nu får de to butikker en digital søster.

"Med åbningen af vores nye, lille onlinebutik for Arla Unika forsøger vi at tage gourmetoplevelsen skridtet videre ved at integrere oplevelsen online som offline. Onlinebutikken er tænkt som en afspejling af vores fysiske butikker, hvor vi forsøger at formidle viden, inspiration og rådgivning om affinage, temperering, servering og udskæring," fortæller Alex Racoveanu, premium director hos Arla.

Arlaunika.dk sælger forskellige drikkevarer og garniture, der passer til de enkelte oste. Man finder bl.a. søde frugtvine fra Cold Hand Winery, belgisk pale ale fra Mikkeller, kaffe fra The Coffee Collective og Arla Unikas tomatmarmelade udviklet af kok Rasmus Leck Fischer.

Arla Unikas online ostebutik er Arlas første bud på online-salg direkte til kunderne.

"Arla Unika er eksperimenterende mejeri – det ligger i grundkernen, at vi tester nye ting af og løfter mejeri til nye højder på flere parametre. Også derfor er det oplagt, at vi bruger Arla Unika som frontløber på et online gastronomisk univers og her bliver klogere på både rammerne for formidling af kundskab og inspiration – og det direkte møde med forbrugerne gennem digitale kanaler," siger Alex Racoveanu.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle