Auken: VKO-udspil er blottet for visioner

VKO's udspil mangler både visioner og realisme, siger Radikale Venstre og Enhedslisten.

VKO's udspil kritiseres af både Radikale Venstre og Enhedslisten for at mangle visioner og være urealistisk. Det skriver Politiken.

Det er Radikale Venstres landbrug- og fødevareordfører Ida Auken, som efterlyser nytænkning i udspillet fra VKO, der vil forbedre landbrugets rammevilkår.

"Jeg mangler helt visionerne i det her. De siger bare mere af det samme velvidende, at de ikke få lov at EU, og at vandet ikke kan tåle den tilgang, de har," siger hun til Politiken.

Hun synes i stedet, at VKO skulle holde fast "i det store paradigmeskift" om at lave en mere målrettet regulering, der også tager hensyn til sårbare naturområder.

Hos Enhedslisten undrer man sig over satsningen på svineproduktionen, og begrunder det med, at de danske svineproducenter for tiden har problemer med at afsætte svinene som følge af Ruslands boykot. 

»Umiddelbart virker det paradoksalt, at højrefløjen vil redde dansk økonomi ved at producere flere af de svin, som svineproducenterne i dag kræver opkøbt af EU og lagt på lagre, fordi de ikke kan sælge dem. Troen på, at bare man øger produktionen, så skal efterspørgslen nok vise sig, er næppe realistisk«, siger fødevareordfører Per Clausen i en pressemeddelelse ifølge Politiken.

Emneord

landbrugspakke

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle