Økolog er sin egen forsøgsleder - vil ikke opgive direkte såning

Anders Lund fra Brædstrup har altid været glad for at prøve nye ting af i sit økologiske landmandsliv, og meget er gået godt.

Han er kendt i økologiske kredse for sine efterafgrødeblandinger med hele 10 arter, for sine række-såede kornafgrøder og for den special-byggede radrenser, han selv har smedet sammen af gamle roeradrensere.

Den blev tilbage i 2001 set som et let komisk levn fra gamle dage, men den udrettede rene mirakler for ukrudtsbekæmpelsen i Anders Lunds første, udfordrende læreår som økolog.

Siden er radrensere blevet udbredt i økologisk landbrug, men til helt andre priser end de 8.000, som Anders Lund har spenderet på sin.

»Ganske forfærdeligt«

Da Anders Lund (56) for tre år siden i overmod gik all in for pløjefri, økologisk dyrkning på sin ejendom, var det dog lige ved at gå galt.

»Jeg troede, jeg var uovervindelig, fordi jeg havde mit gode radrenser-system. Så jeg såede pløjefrit på 95 pct. af mit areal«, fortæller Anders Lund om begivenhederne i 2017, hvor han såede alle sine vårafgrøder pløjefrit. Næsten hele bedriftens areal, 70 hektar, efter et par års små-forsøg med pløjefri såning af vintersæd.

Desværre blev 2017 et meget vådt år, og det gik næsten så galt, som det kunne.

»Der var ikke mange grill-aftener den sommer. Der kom så meget ukrudt, at det var ganske forfærdeligt«, siger Anders Lund.

Det var så slemt, husker han, at landmænd uden sympati for økologi kom kørende langvejsfra for at nyde synet for nedrullede vinduer.

»De fik virkelig bekræftet deres fordomme«.

Anders Lund fik ligefrem ubehagelige flash backs til sine allerførste år som økolog for 20 år siden: Da naboen kom på besøg i mejetærskeren og sagde: »Det er godt nok spændende med det her økologi, Anders. Men hvad er det egentlig for en afgrøde, vi kører i?«

Den sved.

Mere ydmyg tilgang

Det er Anders Lund selv, der fortæller anekdoterne med smil på læben fra en tid, hvor gul okseøje og agersennep pyntede på marken, men ikke på humør og pengepung.

Slemt var det altså også i 2017, og i dag har Anders Lund sænket ambitionsniveauet - uden på nogen måde at have opgivet visionen om at kunne kombinere økologi og pløjefri dyrkning med direkte såning uden forudgående plov eller harve - også kendt under den engelske betegnelse, ’no till’.

Målet er sund fornuft og helt nede på jorden: En mere frugtbar og dyrkningssikker jord med masser af svampe og mikroliv samt højere udbytter.

Men det er slut med at satse hele butikken på én gang.

»Det var lige frisk nok. I dag er jeg blevet mere forsigtig og ydmyg«, siger Anders Lund.

Han nøjes i dag med at eksperimentere med pløjefrit og no till på den lille forsøgsmark på 0,2 hektar, han har udlagt tæt ved slægtsgården Aastrupgaard, hvor hans bedstefar for år tilbage med sine 70 hektar var en af egnens store landmænd.

Version 4.0

På den lille forsøgsparcel, som ikke har fået nogen former for gødning i tre år, er Anders Lund for tiden i gang med en grøn ’version 4.0’, af ’no till’ - helt uden jordbehandling før såning.

Det er den fjerde metode, han afprøver, og han har i år sået seks afgrøder på parcellen direkte på en grøn bund af sidste års efterafgrøder, som han har skåret ned i seks cm med brakpudseren, en øvelse han vil gentage, så længe det kan lade sig gøre.

»Så må vi se, hvad der sker. Det er en vild strategi«, siger Anders Lund.

Han synes, det tegner lovende, og ved, at andre afprøver lignende metoder.

»Lur mig, om ikke der ikke en dag er en af os, der lykkes med det«.

Carbon Farm

Anders Lund deltager også i et helt officielt forskningsprojekt, Carbon Farm, med Aarhus og Københavns Universiteter mfl. To økologer og to konventionelle landmænd er med i projektet, men alle landmænd kan gøre som han selv og udføre egne forsøg med no till og pløjefri dyrkning, understreger han.

»Jeg synes jo, at enhver landmand, der vil lære noget om pløjefri dyrkning og no till, skulle udtage et lillebitte areal, hvor de kan gøre kreative ting og blive klogere på tingene«.