Claas-forhandler i offensiv på Mors

Vinderup Maskinforretning får ny afdeling, der bedre kan dække det nordvestlige hjørne af Jylland af.

Vinderup Maskinforretning er fra mandag så småt igang med en ny afdeling på Mors.

I de seneste dage er man netop flyttet ud af den gamle afdeling i Nykøbing til fordel for en ny placering i Food Parken lige ved hovedvejen, hvor trafikken mellem Skive og Thisted passerer forbi.

Claas-forhandleren, der har Danish Agro Machinery som hovedaktionær og direktør Jan Pedersen som en del af ejerkredsen, lægger ikke skjul på, at byggeriet også varsler hårdere kamp om kunderne på Mors, Salling og Thy.

»Vi tror på landbruget, og vi vil booste tingene med denne her afdeling. Vi har været repræsenteret på Mors i mange år og har solgt en del Claas mejetærskere i området. For fire år siden gik vi ind og købte Morsø Motorkompagni, og nu opgraderer vi så forholdene«, siger Jan Pedersen og fortæller, at man samtidig opnormerer både på salgssiden og værkstedet.

Faktisk vokser hele Vinderup Maskinforretnings salgsstyrke fra tre til fem mand, og med de seneste ansættelser er hele virksomheden snart oppe på 49 ansatte.

Fordelt på to tvillingehaller på i alt 2.600 kvm får virksomheden fremover bedre plads til værkstedsfaciliteter og koldhal, hvor maskinerne kan stå opbevaret.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle