Per Jakobsen sender snart de første 'mellemkalve' på slagteriet - kalvene sparer ham for arbejde og sikrer, at flere dyr godkendes som Dansk Kalv.
Han var blandt de allerførste der ensilerede kolbemajs, han var blandt de første der sam-ensilerede roer og majskolber, og nu er han en af de første der producerer kalve på samme måde, som mange producerer slagtesvin.
Per Jakobsen, kalveproducent, landmand og maskinstationsmand, er en af to landmænd, som samarbejder med Calvexgården om produktion af mellemkalve. Et koncept, hvor kalven er lige under 100 dage gammel, når den ankommer til gården ved Daugbjerg i nærheden af Viborg.
"Vores starter-afdeling var ikke god, og vi skulle bygge nyt. Samtidig er jeg optaget af blandt andet at drive maskinstationen, så det kneb med tiden til at passe de helt små kalve," fortæller Per Jakobsen. De første mellemkalve satte han i stalden i oktober, og de er nu på vej til at blive slagtet.
Flere godkendte
"Jeg er sikker på, at vi får en større godkendelsesprocent hos Dansk Kalv, og vores dødelighed er faldet markant," fortæller Per Jakobsen.
Han har kalvene fra de er godt tre måneder og et halvt år frem, så de kan slagtes inden de er 10 måneder gamle.
Mens godkendelsesprocenten trods alt endnu ikke er bevist, er det sikkert, at Per Jakobsens dødelighed er faldet. Fra syv til to procent.
"De kalve, jeg får fra Calvexgården når de er 99 dage gamle, er bedre end de kalve, jeg selv kunne lave på samme alder. Det er de fordi Calvexgården har specialiseret sig i de mindste kalve," siger Per Jakobsen.
Passer til jorden
For Per Jakobsen og Calvexgården er opdelingen af produktionen også en fordel, fordi de to gårde ligger på vidt forskellige jordtyper.
"Vi kan bedre dyrke majs og roer, på Calvexgården ved Skive kan de bedre dyrke korn. Det passer fint sammen med, at de har de små kalve, og jeg har de store," fortæller Per Jakobsen.
For ham betyder produktionen, at den småkalvestald, han havde planlagt, nu skiftes ud med en stald til de store kalve, så der i alt bliver plads til at producere 1.500 kalve om året.
"Hvis ellers alle tilladelser går igennem," smiler han.
Men allerede nu har aftalen betydet, at han kan lave 250 - 300 kalve mere om året i de samme bygninger, fordi han ikke skal have plads til de mindste kalve.
Spørgsmål om samarbejde
Den økonomiske model, der ligger til grund for samarbejdet, er veludviklet. Men det er ikke nok, hvis samarbejdet skal fungerer perfekt, erkender Bjarne Boysen, Calvexgården, der har udviklet modellen.
"Det kræver både tillid og forståelse for hinanden, og de, der eventuelt går ind i det, skal se sig godt for med hensyn til eventuelle partnere," understreger han.
Calvexgården kan producere op til 2.000 mellemkalve om året, og det er ikke planen at øge produktionen lige med det første. Men den model, der ligger til grund for konceptet, står til rådighed for andre, lover Bjarne Boysen.