Det er den problemstilling, Familielandbrugssektionens formand ¿ ifølge landbrugspressen ¿ tog op på foreningens årsmøde i begyndelsen af oktober.
Det er min opfattelse, at hele landbrugets finansiering er blevet udfordret af en stærkt presset indtjening i produktionen og faldende jordpriser. Det gælder både store og mindre brug - blandt andet fordi megen finansiering de seneste år netop er sket på baggrund af jordprisstigninger.
I Nykredit låner vi stadig penge ud til landbruget, men i langsommere tempo end de tre foregående år, hvor markedets udlån var over 20 mia. kr. om året. Nu er niveauet mere, som det var i perioden 2000 - 2006.
Ib Jensen nævner i sin beretning, at jeg har sagt, at vi ved realkreditbelåning af landbrugsejendomme lægger vægt på, om en ejendom er fremtidssikret og salgbar. Det er fuldstændig korrekt. I forbindelse med realkreditlån kræver realkreditloven, at vi værdiansætter de enkelte ejendomme ud fra markedsøkonomiske forhold og ikke ud fra politiske holdninger til f.eks. ejendomsstruktur.
Selve bestemmelsen i loven hedder:
"Ansættelsen af pantets værdi må ikke overstige ejendommens rimelige kontante handelsværdi, der er opnåelig inden for en salgsperiode på seks måneder (markedsværdi), uanset om ejendommen netop er handlet til et højere beløb" ... "Ved ejendommens rimelige kontante handelsværdi forstås det beløb, som flere kyndige erhververe med kendskab til de stedlige pris- og markedsforhold for ejendomme af den pågældende art og med lignende størrelse, kvalitet og udstyr, må skønnes kontant at ville betale for ejendommen."
Vi skal altså lægge en købers syn på ejendomskøb ind ved værdiansættelsen, og ved låneudmålingen skal vi samtidig se på ejendommens indtjeningsmuligheder. Det passer med, at de fleste - i hvert fald unge - i landbruget ser på indtjeningsmulighederne i landbrugserhvervet i forhold til indtjeningsmuligheder ved andre beskæftigelser.
Landbrugets indtjening er kommet fra to kilder ¿ dels driften af ejendommen, og dels værdiudviklingen af landbrugsejendommen. Efter en årrække med store ejendomsprisstigninger forventer jeg ikke større bidrag fra ejendomsprisstigninger de kommende år, selvom værdierne nu er faldet. Dermed skal hovedparten af indkomsten de kommende år komme fra landbrugsdriften.
Udfordringerne er at finde vejene til at understøtte landbrugets fortsatte behov for indtjeningsfremgang, herunder at få tiltag finansieret, uden at det sker på baggrund af nye ejendomsværdistigninger på kort sigt.
Mange initiativrige mennesker vil finde forskellige veje til at rationalisere deres bedrift, og vi kommer til at se en mangfoldighed af løsninger. Det gælder både inden for mange områder som driftsmetoder, samarbejds- og ejerformer, bedriftsstørrelse og sammensætningen af produktionen.
I lande, som længe har haft adgang til forskellige ejerformer og bedriftsstørrelser, ser vi en mangfoldighed anvendt, herunder også den familieejede bedriftstype som er karakteristisk i Danmark. Jeg er sikker på, at den også i fremtiden vil være konkurrencedygtig i landbruget.
Det afgørende er netop at være konkurrencedygtig, og at landbruget giver et rimeligt indkomstgrundlag for de beskæftigede og ejeren, der jo på mindre bedrifter typisk er den samme.
Og generelt er der mange mindre produktionsbrug, der har høj indtjening pr. produceret enhed og dermed en fornuftig driftsøkonomi. Det er en afgørende forudsætning for, at markedet generelt efterspørger små produktionsanlæg til gode priser, der rigeligt dækker etableringsomkostningerne ved udvikling af bedriften.
Det er ønsket hos vel næsten alle, at vi gerne ser dansk landbrug som verdens bedste landbrug. Der er givetvis også mange holdninger til, hvordan det så skal se ud, men jeg tror, det er vigtigt at fokusere på, at der er to økonomiske faktorer, der skal opfyldes. Verdens bedste landbrug skal ligge blandt verdens bedst indtjenende landbrug, og samtidig skal det løbende være attraktivt at investere i erhvervet for at bevare en langsigtet konkurrenceevne.
Verdens bedste landbrug skal ligge blandt verdens bedst indtjenende landbrug,
