De seneste tal for den danske eksport viste igen tilbagegang. Denne gang faldt den med 2,7 pct. i august.
Med faldende eksport og udsigter til, at det kan blive værre, må det konstateres, at den danske konkurrenceevne har det skidt. Mange vil pege på det store overskud på betalingsbalancens løbende poster og påstå, at konkurrenceevnen de facto har det godt. For når der er overskud, så er vi automatisk gode til at sælge vores varer, lyder argumentet.
Men årsagerne til overskuddet skal findes et helt andet sted. Dels i Nordsøen, hvor Danmark i en årrække har været dygtig til at udvinde og sælge olie. Dels i det faktum, at vi vækstmæssigt halter håbløst efter de lande, vi plejer at sammenligne os med.
Det betyder, at hvor andre lande har brugt deres vækst til at købe bl.a. danske varer, så har vi ikke haft økonomi til at købe varer i udlandet. Vi er simpelthen ikke kommet ud af krisen.
BNP er fortsat 52 mia. kr. lavere, end da krisen ramte os i 2009. Privatforbruget og investeringer halter, lønkonkurrenceevnen er på trods af de seneste års forbedringer fortsat markant dårligere, end den var i 2000.
Og eksporten, der tidligere holdt hånden under dansk økonomi, driver nu rundt som et skib i havsnød, hvor besætningen er tæt på at overveje den hurtige død hos hajerne.
Danmark er de seneste år dumpet ned fra en tredjeplads til en 13. plads i World Economic Forums rangliste over konkurrencedygtige økonomier. I Danmark producerer vi kvalitet, hvilket til dels kompenserer for høje danske lønninger og høje priser.
Hvad ikke kompenseres er ekstra administration og afgifter, som pålægges danske virksomheder. Så længe man fortsætter ad det spor, så længe vil vi også have udfordringer med konkurrenceevnen og stagnerende eller faldende eksport. Når væksten en dag kommer tilbage til den danske økonomi, vil importen stige.
Og så risikerer vi at se ind i en fremtid, hvor overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er vendt til et underskud.
