Karl-Erik Larsen havde få betænkeligheder ved at udskifte sin New Holland TX36 til fordel for en CR980-rotormaskine, selvom der er frø og hvidkløver i markplanen. I korn er flaskehalsen maskinens 30 fods traditionelle skærebord.
Man skal ikke tro på fordommene om, at rotortærskere kun kan tærske korn.
Det fik Karl-Erik Larsen bekræftet, da han i 2005 slap sin nyindkøbte New Holland CR980-rotortærsker løs i hvidkløveren sammen med sin TX36. Han skiftede til rotorprincippet, dels fordi han ønskede højere kapacitet, dels syntes han om enkeltheden i opbygningen.
"Rotorprincippet er jo ikke ny videnskab, så jeg havde ikke de store forbehold ved skiftet," fastslår han men indrømmer, at hvidkløverhøst var et område, han var spændt på. Af samme grund havde han beholdt den gamle maskine, indtil de 40 hektar var i hus.
"Det gik dog rigtig godt, og jeg blev lettet, da jeg så en fin vare komme i tanken," husker han.
Forbehold for frø
Maskinen blev efter første sæson udstyret med returløb, som via en sneglerende bag øverste sold samt en blæser - begge dele hydraulisk trukket - fører dele af soldmaterialet tilbage til indføringen.
"Det bruger jeg konsekvent i engrapgræs, og hvis kløveren er besværlig at tærske," forklarer han og uddyber:
"Første år gik det fint uden i græsfrøet, men hastigheden kunne øges markant, efter jeg fik det monteret, uden at spildet steg." Han viser pinderisten, som er placeret henover sneglen.
"Engrapgræsset klumper jo let sammen grundet uldtotterne. Det kunne derfor rulle hen over risten og undgå returløbet," forklarer han.
Nu er tre ud af hver fire pinde taget af, og det har hjulpet.
Returløb kræver overvågning
Det resulterer så i, at gennemgangen er for stor ved kløvertærskning, hvor sneglen kan stoppe.
Man skal altså have et par forskellige pinderiste på lager.
"Til overvågning af sneglen savner jeg en alarm som fortæller, hvis den stopper," siger han.
I stedet for må han anvende et videokamera.
"Sådan et er godt til netop dette job," siger han og pointerer, at det ikke er stedet at spare, hvis man påbygger returløb.
Maskinen kører med et 30 fod bredt traditionelt skærebord, hvilket ifølge Karl-Erik Larsen er flaskehals for kapaciteten i specielt vårbyg.
"Maskinen har en enorm kapacitet. Du kan rent ud sagt proppe den med korn," smiler han og husker, at han ved flere lejligheder har høstet 50 ton hvede i timen.
"Med et variabelt skærebord vil man kunne udnytte den bedre, end jeg kan, med det traditionelle bord jeg valgte. Navnlig i tynde afgrøder," vurderer han.
Frøtømme-udstyr
byttet til SmartSteer
Skærebordssnak bliver til snak om laserscanneren på førerkabinen.
Frøudstyret, som Karl-Erik købte for at lette udtømning af engrapgræs, viste sig at være overflødigt. Tankens udformning med to parallelle snegle på en flad bund sikrer, at der ikke dannes bro. Udstyret blev derfor byttet til SmartSteer.
"Det fungerer godt og giver én stress-faktor mindre," synes Karl-Erik Larsen.
Højdeforskellen ved frø- og hvidkløvertærskning er ikke stor nok til, at automatikken kan styre efter den, men det er også kun ved de høje hastigheder i korn og raps, at han har brug for det. Han glædes over, at Bay & Sivertsen i Roskilde, som solgte ham maskinen, hurtigt er på pletten med assistance, hvad enten det gælder generelle tips til justering og kørsel, eller ved ibrugtagning af nyt ekstraudstyr som dette.
Hvor lidt er nok
"Den vigtigste teknik ved indstilling af maskinen er at finde den laveste grænse for rotorhastigheden," fastslår han og forklarer, at frø og kerner nærmere skal gnides ud end slås eller slynges ud. En devise han altid har i tankerne, hvorved han også skåner halmen.
Karl-Erik Larsen pløjer ikke, så ved snitning bruger han de elektrisk indstillelige ledeplader bag snitteren flittigt for at få halmen spredt tilfredsstillende. En af de største forskelle, han oplever i forhold til rystermaskinen, er, at kapaciteten på rotormaskinen syntes at dale hurtigere, når solen går ned.
"Man kunne ikke i samme grad mærke kapaciteten dale med rystermaskinen," siger han.
Kompressor med over alt
Maskinen er udstyret med en kompressor bygget direkte på motoren som på en lastbil.
For at gøre brug af denne har han fået monteret en slangerulle på platformen bag motoren, og den er der brug for. Generatoren har et fintmasket sikkerhedsnet, som skåner den for støv og avner. Det stopper hurtigt til og kræver rengøring et par gange om dagen. Omvendt roser han kølerpakken og luftfiltret for deres renholdelsesevne.
I den anden ende af emnet luft savner han en let måde at geare underblæseren ned på, så der ikke skal byttes remskive, hver gang der høstes småfrøede afgrøder. Han roser maskinens alarmsystem og husker fra brugerkurset, at man, selvom det kan være en svær tanke, skal lade maskinen fortælle en, hvad der skal gøres og hvornår.
Og så selv koncentrere sig om at høste.
