Friluftsrådets formand, Lars Mortensen, ønsker på sin forenings vegne at borgerne får "adgang til at færdes i umiddelbar nærhed af veje og stier i private skove". Det fremgår af en artikel i LandbrugsAvisen 13. maj.
Modsat mener Tolvmandssektionens Lars Hvidtfeldt på sine medlemmers vegne, at Friluftsrådets "moderate krav" kan få uheldige og "vidtgående konsekvenser".
Er dyrevelfærd kun et privilegium for staldens dyr? Hvordan mon skovens vilde dyr ville forholde sig til Friluftsrådets ønsker, hvis de kunne det? Og har Lars Hvidtfeldt ret i, at der ikke findes analyser af blandt andet de "naturmæssige konsekvenser", hvis kravet om færdsel 10-15 meter ved siden af skovenes veje og stier bliver gjort til alles ret?
Nej, for en enestående dansk undersøgelse, publiceret 1998 med titlen "Råvildt og forstyrrelser" af Carsten Riis Olesen m.fl. (Danmarks Miljøundersøgelser/Miljø- og Energiministeriet), har påvist, at et rådyr, som bliver jaget op og søger skjul i tæt vegetation, gennemsnitligt bliver liggende en time og to og tyve minutter - selv efter, at pulsen for længst er blevet normal.
Uden at æde. Og det er ifølge undersøgelsen just problemet. Forestiller man sig nemlig, at et rådyr rejses adskillige gange i løbet af en dag af mennesker, kan dyret ganske enkelt ikke nå at indhente fødebehovet. Så det tvinges til at tære på fedtdepotet - efter noget der i år minder om en fimbulvinter. Som bekendt laver rådyr stort set ikke andet end at æde, tygge drøv og hvile. I lyset heraf siger det sig selv, at forstyrrelser af kondiløberen kl. 7, pensionisten kl. 11, børnehaveflokken kl. 13, en gruppe drenge efter skoletid, kæresteparret kl. 17 osv. kan gå hen og få katastrofale konsekvenser for en tæt råvildtbestand, som vi lykkeligvis oplever de fleste steder i landet.
Desværre kan rådyr ikke æde på forskud eller indhente fødebehovet i en fart, når der igen er ro på reviret. For især roen og tidsfaktoren i det hele taget spiller en altafgørende rolle for en bestands totale trivsel. Dyrene kommer kort sagt til at mangle ædetid.
Samme interessante undersøgelse har godtgjort, at råvildt ikke vænner sig til uro på reviret. Et rådyr reagerer hver gang på samme måde, når det forstyrres. Det tager aldrig chancer eller lærer at gennemskue, hvornår der er tale om jægere med gevær - eller naturvandrere med stok i hånden.
Vigtigt er det i den sammenhæng at påpege, hvorledes forskellige typer forstyrrelser skaber forskellige flugtdistancer. Alt efter forstyrrelsens karakter. Mest harmløs er bil, person og cykel på skovvej, mens person uden for skovvej og især løs hund skaber længst flugtdistance - afhængigt af årstid og dermed dækningsgrad i terrænet. Men hvor dyret i forbindelse med de mere harmløse forstyrrelser i nogen grad kan tilvænnes og altså lære at tackle dem på mindre energikrævende vis, fremhæves det i undersøgelsen, at det aldrig vænner sig til person uden for skovvej samt løs hund.
I lyset af denne vigtige undersøgelse står det klart, at brugeres ret uden dermed forbundne pligter næsten med sikkerhed vil gøre skovenes vilde dyr, herunder ikke mindst vores mindste hjorteart, rådyret, til tabere i sagen. En så vigtig debat med en efterfølgende beslutningsproces fortjener seriøse videnskabelige data, når de nu rent faktisk foreligger.
