Dansk landbrug har sine udfordringer, men andre landmænd i andre dele af verden kæmper også med risiko, generationsskifte, landbrugspolitik og miljøregulering. Tag med på en rundtur hos alverdens landmænd.
?Polsk landbrug har udviklet sig kraftigt efter murens fald i 1989. Det rummer mange små bedrifter, men også en del større bedrifter som har været i stand til at udvikle sektoren betydeligt. Der var i 1990 25 procent af arealet på statsbedrifter, men det er stort set alt sammen fordelt, og polsk landbrug er i dag hovedleverandør af rug og kartofler i EU.
Polsk landbrug består af mange små bedrifter, under 10 hektar, mod sydøst, og dertil kommer, at deres marker ofte er opdelt yderligere, hvorfor der er mange parceller under én hektar. Fødevareproduktionen kunne således godt foregå mere rationelt, såfremt markerne blev slået sammen, men mange polakker ser jord som et aktiv, man ikke giver afkald på. Der er dog nogle bedrifter, som er store og effektive - typisk beliggende mod nordøst.
16 procent i landbruget
Det er tydeligt, at EUs investeringsstøtte i Polen har øget produktionen, og i dag arbejder 16 procent fortsat i landbruget, og det giver ca. 4 procent af BNP. Hvedeudbyttet er omkring 4 ton pr. hektar, og mælkeproduktionen ca. 4.000 liter pr. ko. Siden indtræden i EU er jordprisen steget fra ca. 12.000 kr. pr. hektar i 2004 til 33.000 kr. i 2011. Polen importerede tidligere landbrugsprodukter men har nu en stigende eksport.
Væksten er bl.a. i gartnerisektoren, hvor det også er tydeligt, at EU’s investeringsmidler giver en øget og effektiv produktion med blandt andet drypvanding og konstant produktion året rundt med brug af klimaanlæg. Produktionen eksporteres primært mod øst. Der bruges løsarbejdere fra Ukraine (to-tre euro pr. time), fordi de er billigere end de polske løsarbejdere (fire-seks euro pr. time).
Endvidere viste besøg på bedrifter, at der er stort fokus på effektive mikroorganismer (EM) i Polen. Effektive mikroorganismer blev både brugt i husdyrproduktionen og i planteavlen. Hos de landbrug, vi besøgte, blev EM brugt til behandling af husdyrgødning i en malkekvægbesætning og til behandling af jorden på en planteavlsejendom.
?I USA er der stadig uenighed om landbrugspolitikken. Landbrugsaftalen har tidligere bestået af tre elementer: Arealstøtte, støtte til forsikringer og indkomststøtte til forbrugere med lav indkomst. De tre elementer er sammen, fordi landbruget ikke ville få støtte, hvis kun de to første elementer var alene.
Det er helt sikkert, at arealstøtten i USA forsvinder, og det kan i de følgende år skabe et større pres for, at arealstøtten i EU reduceres. Hvad angår forsikringer, er der blandt de amerikanske politikere stor uenighed om, hvor meget der skal gives til forsikringer.
En del landmænd i de nordligere stater vurderer, at behovet ikke er så stort, mens landmænd i syden, der dyrker ris, peanuts og bomuld, synes, der er et større behov.
Støtte ikke koblet til udbytte
Hovedparten af landbrugspolitikken består af indkomststøtte til de fattige i form af de såkaldte ”food stamps”. Støtten er på 130 dollars pr. måned. pr. person, og den blev i 2011 givet til 45 mio. amerikanere. Hovedparten, 80 procent, af landbrugspolitikken er således i dag støtte til forbrugerne.
Forsikringerne sikrer, at der opnås en indkomst (indtjening) i det enkelte år, der som minimum ligger på 70-85 procent af de sidste fem års gennemsnit. Der er forsikringer på ca. 75 procent af arealet. Støtten er således ikke koblet alene til udbyttet men også salgsprisen. Hvorvidt der udbetales præmier afhænger af, om man har valgt at det udregnes i forhold til staten, distrikt eller den enkelte bedrift. Landmanden betaler selv ind til dette, men staten betaler hovedparten. Nogle landmænd, der deltog i kongressen i Polen, har ikke fået støtte i 10 år, og det er således ikke sikkert, at den støtte, der gives til en forsikring, omsættes til egentlig landbrugsstøtte. Nogle er således bange for, at den nye forsikringsaftale vil ramme amerikanske landmænd, når/hvis priser igen falder meget.
Omvendt er der tradition for ekstra støtte til udsatte områder, hvis de rammes af hårdt vejrlig m.m. Overordnet er USA på vej væk fra arealstøtte, og derfor kan EU komme under pres omkring arealstøtten i næste runde af landbrugspolitikken. Risikostyring er derfor et vigtigt element for amerikanske såvel som mange andre landmænd rundt om i verden.
Hvilke newzealandske mælkeproducenter har evner til at klare sig godt, både i gode og i dårlige tider?
En analyse har vist, at landmænd med fleksible produktionssystemer klarede sig bedre, når man evaluerede deres resultater over en længere periode - både når det gik godt, og når det gik dårligt. Disse landmænd havde evnen til at udnytte de muligheder, der er både i gode og dårlige tider, mens mindre fleksible landmænd kun klarede sig godt i enten de gode eller de dårlige tider.
De, der havde de færreste muligheder i newzealandsk mælkeproduktion, er enten meget ”low cost”-landbrug (traditionel NZ-mælkeproduktion), der ikke har den store vilje og/eller de store muligheder for at høste gevinsten i de gode tider, eller mere intensiv mælkeproduktion, som vi kender det i Europa og Nordamerika.
Produktionen med en fleksibel mellemvej, der havde høj produktivitet, økonomisk effektivitet og god likviditet, havde de bedste muligheder.
Hvor skal man købe jord?
Mere målrettede tiltag over for landbrugets påvirkning af vandmiljøet er et emne, der ikke kun behandles i Danmark men også i Frankrig. Hvordan tager man hensyn til de lokale forhold og dermed giver bedre mulighed for at producere, hvor miljøpåvirkningen er beskeden, mens man tager øget hensyn på steder, hvor miljøet er særligt følsomt?
Invivo, der er en organisation for grupper af landmænd, arbejder aktivt med muligheden for at lave risikokort, da 20 procent af landbrugsarealet i Frankrig har en direkte negativ påvirkning på vandkvaliteten, så der er behov for en indsats.
Som i flere indlæg på kongressen omkring gødningshåndtering blev det fremhævet, at ”den rigtige mængde på det rigtige tidspunkt” er vigtigt. En lang række lande har udstrakt brug af gps, og det kan være, at det kan hjælpe til at give den præcise dosering af gødningen, hvor det er relevant.
I andre dele af verden fremhæves reduceret jordbehandling som vejen frem til at sikre udbyttet i egne med lav nedbør.
