Bøvlet håndtering holder foderroerne fra et ægte gennembrud

I de kolde egne af landet er majssæsonen ikke særligt lang - der er sen nattefrost i foråret, og tidlig nattefrost i efteråret. Det gør foderroer til en mulighed, når man skal lave grovfoder til sine køer.

Men på trods af en god effektivtet, høj udnyttelse af vækstperioden, og en mindre udvaskning end majs, så bliver der kun dyrket ca. 4.000 ha foderroer i Danmark.

Ifølge Torben Spanggaard Frandsen, Specialkonsulent for Grovfoder, Seges, så handler det om håndteringen.

»Roer mister en del af deres gunstige effekter, når man ensilerer dem for sig selv,« siger Torben Frandsen. »De har et højt sukkerindhold, når de er friske, men det sukker bliver til fedtsyrer og alkohol under ensileringen.«

Torben Frandsen fortæller, at en del landmænd enten fodrer med friske roer, så meget de kan, og ensilerer resten, eller fodrer med ensileret majs og græs i sommerhalvåret.

Løsninger på horisonten

Torben Spangaard Frandsen forklarer, at der er en del løsninger på problemet, som bliver undersøgt. En af dem handler om vådensilering.

»Nogen har prøvet at rense, skære og vådensilere roerne i noget, der minder om gylletanke - faktisk har de forsøgt sig med det på DKC,« siger han.

»Det er attraktivt fordi du har ensartet foder om sommeren - men forrentning og afskrivning på den slags setup, og de løbende udgifter, gør at vi ikke har kunne finde økonomien i det.«

Niels Martin Nielsen, som er kvægrådgiver ved Kvægeksperten i Skive, har hørt flere løsninger fra sine kunder.

En mulighed er at samensilere roerne med tørt græs fra 2-3. slet. Det tørre græs suger fugt fra roerne. En anden mulighed er at samensilere med roepiller, som også suger fugten.

»Særligt roepillerne giver supergodt foder, som kan bruges hele året, lige meget hvor varmt det bliver,« siger Niels Martin Nielsen.

Ifølge Niels Martin Nielsen ligger problemet ved timelønningerne. »Man får godt foder ud af det, men det koster noget mere hos maskinstationen - derfor har mange sprunget fra, eller opgivet at prøve.«

Ikke så bøvlet, som folk siger

Peter Sørensen er planteavler og mælkeproducent - han dyrker roer, som han bruger til foder i stedet for majs.

»Jeg synes ikke, det er så krævende, som folk gør det til,« siger han.

»De skal sprøjtes lidt mere end majs, og der er et element af rettidig omhu, men dyrkningen er mere eller mindre den samme.«

Når det kommer til opbevaringen, så ensiler Peter Sørensen dem i en plansilo, sammen med roepiller og halm, som suger fugten. Og selvom det koster lidt mere i timelønninger, så er det stadig billigere.

»Hjemmeavl er altid billigere end at købe korn ude i byen - og roer giver mere pr. hektar, så det tjener sig hjem,« siger han.

En rod med fordele

Roen har, på trods af håndteringen, mange fordele. Det seje, danske klima gør den til en af de mest driftsikre og pålidelige afgrøder - Udbyttet pr. hektar er pænt, og vækstperioden kan strækkes langt ind i efteråret.

Men roen har måske fundet et nyt brug - ét, der ikke er så afhængig af håndteringen: Biogasproduktion.

Roernes tørstof kan nemlig omsættes voldsomt hurtigt til biogas, som gør den attraktiv for reaktorerne.

»Produktionen af foderroer er efterhånden stagneret,« siger Torben Frandsen.

»Men den smule vækst, der er, den er på grund af biogasanlæg.«