Bil knækker traktor midtover - chauffør eftersøges

En parkeret traktor kom slemt til skade efter at en bilist kørte ind i den søndag aften.

En bilist er søndag aften kørt direkte ind i en parkeret traktor på Skindersøvej ved Helsingør.

Det oplyser Nordsjællands Politi til BT.

Klokken 20.08 fik politiet en anmeldelse om, at bilen var kørt ind i en traktor, der holdt ca. en halv meter ude på vejen på Skindersøvej.

»Det var mørkt og forladt, og så kommer der en bil kørende ad vejen mod nord og påkører trakoren, som er umarkeret. Den får revet baghjulet af, og bilen bliver også godt skadet,« forklarer vagtchef ved Nordsjællands politi, Martin Bakke.

Der var ingen personer i traktoren og føreren af personbilen slap med lettere skrammer, men er alligevel kørt til tjek på hospitalet. Værre står det imidlertid til med traktoren.

»Traktoren knækker faktisk midt over og ryger ind i grøften - det er en ældre model,« forklarer vagtchefen.

Politiet arbejder nu på at finde frem til ejeren af traktoren og skal afgøre, hvorvidt han skal have en bøde for at have efterladt sin traktor umarkeret på vejen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle