Billeder: Stort gods høster 800 kg i spændende afgrøde

På Rudbjerggaard & Fredsholm Godsers 1.352 hektar agerjord bliver der blandt andet dyrket sukkerroer, vinterhvede til foder og brød, byg og raps.

I år har de mere traditionelle afgrøder fået selskab af en enkelt hektar quinoa. Tirsdag i denne uge blev den sidste halvdel af den nye afgrøde høstet, og godsejer Carl-Johan von Rosen fulgte med på sidelinjen.

Tag med os ud i marken med billedserien nedenfor:

Peter Barylak høster den sidste halve hektar quinoa. "I forhold til korn er det nemt at tærske. Frøene kommer af med det samme, så man skal ikke tærske særligt hårdt", fortæller Peter Barylak, der kører mejetærskeren. Han startede som elev for godt 10 år siden og har arbejdet der lige siden.

Mejetærskeren er den ene af godsets to Claas Lexion 760 med et 31 fods skærebord.  Den kører på andet år.

"Vi har kørt programmeringen i tærskeren som kløver og lucerne, fordi det er nogle bittesmå frø. De er meget lette, så man skal passe på, at man ikke har for meget luft ind igennem maskinen, fordi så bliver de bare sendt med ud", siger Peter Barylak. 

Det er tydeligt at se, at quinoaen ikke er sprøjtet. "Ellers havde vi ikke gjort et særligt godt stykke arbede", siger Peter Barylak, der også er sprøjtefører på godserne.

Der er flere grunde til, at quinoaen ikke er sprøjtet. Godsejer Carl-Johan von Rosen håber, at kunne dyrke quinoaen økologisk for at få en højere pris. Resten af planteavlen er konventionel.  Derfor vil afgrøden også være i den samme mark år efter år, hvis det kan lade sig gøre, uden at ukrudtet tager overhånd. 

"Det er ikke en afgrøde, der er så stor i Danmark, så der er heller ikke nogen sprøjtemidler, der er godkendt til det. Det er ikke et led i en større plan om at blive fuldblodsøkologer, men hvis vi alligevel ikke kan sprøjte, kan vi lige så godt gå efter den væsentlige højere pris på økologisk quinoa", siger Carl-Johan von Rosen, ejer af Rudbjerggaard & Fredsholm Godser. 

Restproduktet burde være hvidt eller lys gult, men på grund af alt ukrudtet er det helt grønt. 

"Vi har bejdset frøet, og så har vi sået med en 19 rækkers gammel roesåmaskine i 1-2 cm dybde. Vi har radrenset to gange, og så har vi faktisk ikke gjort mere. Vi skulle nok have renset en ekstra gang, og så kunne vi også have håndluget lidt med vores roehakkejern. Men nu kan vi se, hvilket udbytte det giver med en minimumsindsats. Hele formålet er at danne os nogle erfaringer og at danne os et beslutningsgrundlag for næste års sædskifte", fortæller Carl-Johan von Rosen. 

Quinoaen blev sået i slutningen af maj. Med den sene såning, skal den også høstes sent, og det betyder, at den ikke skal høstes samtidig med de andre afgrøder, og derved kan kapacitetsomkostningerne fordeles mere i høstsæsonen.

"Vi kan sprede det lidt ud og bruge maskinerne i længere tid. Uheldigvis er det så i en periode, hvor vi skal til at så", siger Carl-Johan von Rosen.  

Når quinoaen er klar til at blive høstet, ser den vissen ud.

"Planten skal modne fuldstændigt. Den skal være helt gul og ligne, at den er ved at visne bort, før vi kan komme til den. Det var meget specielt at se det hele visne bort, men vi har høstet på det helt rigtige tidspunkt", fortæller Carl-Johan von Rosen. 

Når den er nem at knække, er den klar til at blive høstet. Da den første halve hektar blev høstet, var quinoaen stadig ikke tør nok, og det var næsten umulig at knække stænglen, fortæller godsejeren.

Kun omkring en fjerdedel af de såede frø har spiret. Jorden har væet lidt for hård og tør - der har været for mange sprækker. Quinoaen har simpelthen ikke haft nok jord at tage fat i. Derudover væltede stormen i sidste uge nogle af planterne. 

"Vi ligger på 800 kg pr. ha - med en spiring på kun 25 procent på grund af det dårlige såbed. Hvis vi nu havde haft fuld spiring, er det faktisk ganske fint. Så det tror jeg, at vi bliver ganske godt tilfredse med", siger Carl-Johan von Rosen. 

Næste år skal quinoaen sås på en anden mark med bedre jord, og håbet er at dyrke 5-10 hektar quinoa allerede næste år. 

Når quinoaen er høstet, skal den tørres i de hjemmebyggede tørrekasser i mindst tre dage med kold luft, indtil vandprocenten ligger på 12-14 procent. Herefter renses frøene, og ukrudt og skaller sorteres fra. 

Uden på frøet sidder et lag saponin, som gør, at quinoafrøet smager meget bitter. Saponinen bliver børstet af og kan sælges for sig selv, da stoffet blandt andet bliver brugt i rengøringsmidler, kosmetik og medicin. 

Artiklen er første gang udgivet på Mark PLUS den 22. september 2017

Denne artikel er normalt forbeholdt abonnenter, men vi har i dag valgt at gøre den tilgængelig for alle. Ønsker du abonnement på PLUS, kan du købe det her