Biogaskoncern får 53 mio. kr. i overskud efter travlt år

Nature Energy koncernen kommer ud af 2016 med et overskud på 53 millioner kroner efter skat.

Resultatet for Nature Energy koncernen i 2016 viser et overskud på 53 millioner kroner efter skat, og det er således en forbedring i forhold til sidste år på 7 millioner kroner. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Resultatet er skabt i et år, hvor Nature Energy idriftsatte endnu 2 storskala biogasanlæg, og hvor selskabet kunne øge kundevolumen med fem procent trods det, at dele af forsyningspligten måtte afgives. Selskabets samlede EBITDA margin er løftet fra 13 procent  til 20 procent.

Det samlede resultat anses for meget tilfredsstillende.

Selskabets nettoomsætning har i forhold til 2015 været stabil på knap 900 millioner kroner. I 2016 var gaspriserne 23 procent lavere end året før, og det er opvejet af meromsætningen, affødt af biogasproduktionen. Selskabets cash flow er øget som følge af biogasforretningens større betydning, men dette har samtidig øget afskrivningerne og har resulteret i en stabil og positiv udvikling i årets resultat.

Der har dermed været tale om et etableringsår for fælles drift af en række storskala biogasanlæg, hvor den samlede produktionsrate er løftet fra 37.500 m3 biogas om dagen i 2015 til 95.000 m3 biogas om dagen ultimo 2016 og produktionsraten er altså blevet tæt på 3-doblet.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle