BL: Ikke repræsentativt, når man fjerner nul-prøver

BL accepterer ikke vicedirektør i Miljøstyrelsens forklaring om grundvand.

Diskussionen om rigtigheden, af de grundvandsprøver Danmark har indberettet til EU, er fortsat hed.

Mads Leth-Petersen, vicedirektør i Miljøstyrelsen, udtaler til LandbrugsAvisen, at de ikke er repræsentative for alt grundvand, men at de er repræsentative for det grundvand, der er påvirket af landbruget. Derfor lever indberetningen op til EU’s krav.

Det falder til gengæld Hans Sønderby, advokat for Bæredygtigt Landbrug, for brystet. Han peger på, at man især måler der, hvor man vurderer, der er noget at komme efter. Og i årene 2011 er 260 målesteder, der var fri for nitrat, taget ud af overvågningen - nulprøver.

”Derfor er det ikke repræsentativt,” mener Sønderby.

For det andet mener han, at metoden stemmer 100 procent med ministeriets oplysning i samråd om grundvand den 27. november 2014, hvor det fremgik, at  ”overvågningen er rettet mod de steder, hvor Naturstyrelsen vurderer, at der findes mest forurening i grundvandet.”

”Det vil sige, at tallene er målrettede – og dermed ikke repræsentative,” siger han.

Video: Eksportsucces forgylder danske avlereKvæg 29. marts · 09:01

Hans konklusion er, at EU-retligt lever Danmarks overvågning dermed ikke op til nitratdirektivets krav. 

Miljøstyrelsen afviser

Ifølge Mads Leth-Petersen er Miljøstyrelsen, der har det administrative overblik, og GEUS, der har det faglige overblik,  enige om, at indberetningerne lever op til det EU kræver. Han afviser, at man tager målinger ud af overvågningen med den begrundelse, at der er meget lidt nitrat i.

”De 260 målesteder, som BL henviser til, er taget ud fordi de lå så dybt, at det ikke gav mening at måle der .Ellers tager vi kun enkelte målesteder ud, hvis de bliver ødelagt, men det er ikke baseret på, at der ikke er nitrat i målingerne fra dem. Og vi er lige nu i gang med at etablere 100 nye målesteder for at imødekomme nye direktivkrav,” siger han.

Mads Leth-Petersen afviser også, at overvågningen er målrettet mod de steder, hvor der findes mest nitrat i grundvandet.

Opdateret 19:35 med kommentar fra Mads Leth-Petersen

Klik nedenfor på notat om EU og grundvand lavet af planterådgiver Bente Andersen for Agerskovgruppen

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu